Styning eller stævning er en voldsom form for beskæring, som bedst tåles af ask, pil, poppel og lind. Her ses en stynet ask i et markskel.
Langs mindre veje og i markskel var det tidligere almindeligt, at vej træerne var beskåret som stynede træer. Styning eller stævning er en meget hård beskæringsform, som starter med, at man kapper stammen på det unge træ i 2-2,5 m's højde. Fra stammen skyder et stort antal grene til vejrs. Med 1-3 års mellemrum fjernedes disse grene, som anvendtes til værktøjsskafter, hegnsmaterialer, brændsel, vitaminrigt kreaturfoder m.m.
Et stynet træ er en kulturform, og træet kan ikke selv genfinde en naturlig kroneform, idet grenene er nogenlunde lige kraftige. Mellem grenene opstår kløfter og hulninger, hvori vand kan samles og give anledning til rådangreb. Ved en meget kraftig udtynding, hvor man fjerner størstedelen af grenene, lader man 2-3 opretstående grene blive tilbage, og det giver træet mulighed for at danne en ny krone. Langt de fleste eksisterende »fuldkronede« vej træer har omkring århundredskiftet været udsat for en kapning, men er senere ved udtynding hjulpet til at danne store, flerstammede kroner. Især ask, pil, poppel, hestekastanje og lind blev stynet.
Se også artiklen Allétræer.