En græshave er den ideelle have for dem, der ikke har tid eller kræfter til at lægge et stort arbejde i havens pleje. Græsset vokser op og blomstrer, og en masse flerårige 'vilde' stauder breder sig i bunden. Man holder blot en sti tætklippet, så man kan færdes rundt og nyde synet. Det høje græs klippes kun en gang om året, bedst i august eller september.

Oversigt for august (klik på det du ønsker)

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Ekstra

Aktuelle planter

Hibiskus (Hibiscus syriacus)

Guldbåndslilje (Lilium aureum)

Silkekatost (Sidalcea hybrida 'Elsie Heugh')

Sommerfuglebusk (Buddleja davidii 'Royal Red')

Hestemynte (Monarda didyma)

Solsikke (Helianthus annuus)

Rynket rose (Rosa rugosa 'Dagmar Hastrup')

Solbrud (Helenium hybridum 'Coppelia')

Kattehale (Lythrum salicaria 'Firecandle')

Træer og buske

Hibiskus, hvid, gul, rød, blå (Hibiscus syriacus)

Hortensie, hvid (Hydrangea paniculata)

Perikum, gul (Hypericum moserianum)

Potentil, gul (Potentilla fruticosa)

Rynket rose, hvid, rosa, lilla (Rosa rugosa)

Sommerfuglebusk, hvid, rosa; violet (Buddleja davidii)

Buske med smukke frugter

Druehyld, rød (giftigt) (Sambucus racemosa)

Hunderose, rød (Rosa canina)

Kvalkved, rød (Viburnum opulus)

Mahonie, blå (Mahonia aquifolium)

Stauder

Abeblomst, gul, rød (Mimulus guttatus)

Aster, lilla, lyseblå (Aster amellus)

Astilbe, hvid, rosa, lilla, rød (Astilbe arendsii)

Bakkestjerne, hvid, blå, violet (Erigeron hybridus)

Ballonklokke, blå (Platycodon grandiflorum)

Brudeslør, hvid, rosa (Gypsophila paniculata)

Brændende kærlighed, rød (Lychnis chalcedonica)

Chelone, rosa (Chelone obliqua)

Dagøje, gul (Heliopsis helianthoides)

Drejeblomst, hvid, violet (Physostegia virginiana)

Fredløs, hvid (Lysimachia clethroides)

Frøstjerne, rosa (Thalictrum aquilegifolium)

Gyldenris, gul (Solidago hybrida 'Leraft')

Hestemynte, hvid, rosa, rød, violet (Monarda didyma)

Hjortetrøst, vinrød (Eupatorium purpureum)

Høstanemone, hvid (Anemone japonica)

Høstfloks, alle farver ÷ gul (Phlox paniculata)

Inkalilje, gul, orange, rød (Alstroemeria aurantiaca)

Kattehale, rød, violet (Lythrum salicaria)

Kvæsurt, rød (Sanguisorba obtusa)

Kæmpemargerit, hvid (Chrysanthemum maximum)

Lupin, mange farver (Lupinus polyphyllus)

Mandstro, blå, violet (Eryngium planum)

Mjødurt, hvid (Filipendula hexapetala)

Natlys, gul (Oenothera missouriensis)

Nellikerod, gul, orange (Geum hybridum)

Nøkkerose, hvid, gul, rød (Nymphaea hybrida)

Nøkketunge, orange (Ligularia clivorum)

Palmelilje, hvid (Yucca filamentosa)

Perikum, gul (Hypericum olympicum)

Perlekurv, hvid (Anaphalis margaritacea)

Pileurt, hvid, rosa (Polygonum affine)

Potentil, gul, rød (Potentilla hybrida)

Pragtskær, rosa, lilla (Liatris spicata)

Raketblomst, hvid, gul, rød (Kniphofia hybrida)

Røllike, gul (Achillea filipendulina)

Salvie, violet (Salvia nemorosa 'Mainacht')

Skabiose, hvid, blå (Scabiosa caucasica)

Skønhedsøje, gul (Coreopsis verticillata)

Solbrud, gul, orange, bronze (Helenium hybridum)

Solhat, gul (Rudbeckia deamii)

Solsikke, gul (Helianthus laetiflorus 'Miss Mellish')

Sporebaldrian, rød (Centranthus coccineus)

Storkenæb, purpurrød (Geranium subcaulescens 'Splendens')

Stormhat, violet (Aconitum hybridum)

Sølvlys, hvid (Cimicifuga racemosa)

Timian, rød, hvid (Thymus serpyllum)

Tusindstråle, gul (Telekia speciosa)

Ærenpris, blå (Veronica longifolia 'Blauriesin')

Ærenpris, rosa (Veronica spicata 'Erica')

Løg og knolde

Dahlia, mange farver (Dahlia variabilis)

Guldbåndlilje, hvid, gul (Lilium aureum)

Sommerhyacint, hvid (Galtonia candicans)

Sommerblomster

Antilopeøje, orangegul, brun (Venidium decurrens)

Balsamin, rød, hvid, rosa (lmpatiens walleriana)

Biblomme, hvid, violet (Lobularia maritima)

Blomsterkarse, gul, orange, rød (Tropaeolum majus)

Dukkekrave, hvid, blå, purpur (Brachycome iberidifolia)

Fattigmandsorkide, hvid, blå, gul, purpur, rød (Schizanthus wisetonensis)

Frøkenhat, alle farver ÷ blå (Zinnia haageana)

Klokkeranke, violet, hvid (Cobaea scandens)

Løvemund, alle farver ÷ blå (Antirrhinus majus)

Nikkeknop, hvid, rosa, rød (Helipterum manglesii)

Papirknop, hvid, rosa, rød (Xeranthemum annuum)

Salvie, blå (Salvia patens)

Solhat, gul (Rudbeckia hirta)

Solknap, gul (Sanvitalia procumbens)

Stolte kavalerer, rød, rosa, gul, hvid (Cosmos bipinnatus)

Tragtsnerle, hvid, blå, rød (Ipomoea purpurea)

Trompettunge, hvid, blå, violet, rød (Salpiglossis sinuata)

Gå til toppen

Havearbejdet generelt

Vejret i august er det allerbedste for havens planter. Tilvæksten er særlig stor hos alle slags planter i netop denne tid. Jorden og luften har nemlig den rigtige varmegrad og indhold af fugtighed. Derfor er det også særlig nemt at dele gamle planter og få nye til at gro. Det er ikke bare forår og efterår, der er gode årstider for nyplantning. August er mindst lige så velegnet. Der er to slags havearbejder, der er særlig vigtige i august: deling af stauder og tilsåning af nye græsplæner. Læg mærke til at alle, eller de fleste, stauder vokser fra plantens midte og ud til alle sider. De gamle skud i midten dør efterhånden og efterlader bare pletter, mens kun yderkanten af staudeplanten er i god vækst. Netop i august er det nemt at forny staudeplanterne. Grav hele den gamle plante op, kasser de sløje plantedele i midten og plant de friske yderskud hver for sig. En gammel staudeplante kan nemt give op til ti nye planter. Kun de stauder, som er i fuld blomst, skal ikke deles nu. Det må vente til efter afblomstringen.

Gå til toppen

Arbejde med jorden

Gravning: Jorden til en ny græsplæne gennemgraves omhyggeligt, sten og ukrudtsrødder fjernes. Grav ikke for dybt. Det udtørrer blot jorden.

Gødskning: Al tilførsel af kvælstofgødning skal ophøre nu. Kvælstoffet i salpeter, svovlsur ammoniak og i blandingsgødningerne fremmer nemlig udviklingen af nye skud på alle slags planter, som derfor ikke kan nå at afslutte væksten inden vinteren.

Vanding: Inden omlægning af græsplænen eller omplantning af stauderne bør jorden gennemvandes grundigt. 

Gå til toppen

Arbejde med planterne

Såning: En ny græsplæne kan sås nu, og huller i den gamle plæne kan eftersås.

Plantning: August er det bedste tidspunkt til deling og omplantning af de fleste stauder. Kasser det midterste af de gamle staudeplanter og anvend de yderste, unge dele af planterne til nyplantningen. Plant de nye skud en smule dybere, end de før har stået. Udløberne af jordbærplanterne skæres fra de gamle planter og plantes i løs, gennemarbejdet jord. For stadig at have friske, unge jordbærplanter skal de gamle planter kasseres efter 3 års forløb.

Beskæring: Når der ikke er flere bær på hindbærplanterne, skal de gamle skud afskæres helt nede ved jorden, mens alle de nye, friske skud fra i år skal have lov at blive stående. De sætter blomster og bær næste år. De øvrige frugtbuske (solbær, ribs og stikkelsbær) kan ligeledes udtyndes, så snart bærhøsten er overstået. Fjern hvert år de ældste grene helt nede fra jorden. Solbær giver flest bær på første og andet års skud, mens de øvrige buske også bærer frugt på de lidt ældre skud.

Afpudsning: Fjern de visne blomsterstande på rododendron-buskene ved at knibe dem af med tommel- og pegefinger. Så går plantenæringen automatisk videre til den nærmeste knop, der vil give blomster næste år. Husk hele tiden at klippe de visne blomster af roserne, så blomstringen kan fortsætte til langt hen i december.

Gå til toppen

Ukrudt: Fjern ukrudtet i græsplænen med en lugekniv og lidt håndkraft, men undgå brug af kemiske ukrudtsmidler.

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: Den nye græsplæne kan sås nu, mens jorden er varm og fugtig, og den gamle plæne kan sås om.

Hvis man blot bærer sig rigtigt ad, vil græsfrøene kunne spire frem i løbet af 8-10 dage. Hvis man har prøvet at så græs om foråret, vil man ofte opleve, at græsfrøene slet ikke spirer, fordi både jord og luft er alt for tør. Frøene bliver liggende nærmest som i dvale, indtil den rigtige fugtighedsgrad indfinder sig. Derfor skal man ikke lave nye græsplæner i forårstiden, men hellere vente til august. Netop nu vil man virkelig have glæde af det store arbejde, som det faktisk er at tilså en ny plæne. Det er vigtigt, at jorden til den nye græsplæne er fri for sten, flerårigt ukrudt og gamle trærødder. Jorden skal først løsnes på kryds og tværs med en kraftig håndkultivator. 

Hvis man tror, at det vil være lettere og give et bedre resultat, hvis man anvender en moderne motorfræser, så tager man helt fejl. Motorfræseren pulveriserer nemlig jorden i næsten støvlignende bestanddele, så jorden slet ikke kan holde på fugtigheden. Derfor vil græsfrøene ikke have store muligheder for at spire eller få tilstrækkeligt med væde til hverken spiringen eller den efterfølgende rodudvikling og vækst. Således skal man bære sig ad, hvis man vil opnå en god og smuk græsplæne: gennemarbejd jorden med håndkultivatoren, først på langs, derefter på tværs. Så skal overfladen jævnes med en bred rive. Der skal et vist håndelag til at få den helt jævn. Men med nogen øvelse skal det nok lykkes. Så træder man hele arealet fast ved at gå hen over det med små faste skridt. 

Træd mest med hælene, og brug hele kroppens vægt. Så får man også trådt alle småhuller i jorden sammen. Mange gartnere og havefolk sværger til at anvende en tromle til dette arbejde. Men det er ikke særlig godt. Overfladen på plænen vil nemlig blive så fast og tæt, at hverken luft eller fugtighed kan trænge igennem. Det giver altså en tør skorpe, som de unge græsplanter efter spiringen slet ikke bryder sig om. Det er altså en helt spildt investering at anskaffe sig en havetromle. (Der er for resten heller ikke brug for tromlen senere til græsplænens vedligeholdelse. Også her giver tromlen blot en fast overflade, som ikke er til gavn for græsset).

 Et yderligere minus ved tromlen er, at tromlen glider glat hen over alle ujævnheder, så der stadig vil findes pletter med løs jord - det er dem, som støvlehælen får trådt sammen! Og skal man endelig anvende en tromle (hvis det drejer sig om meget store græsplæner), så bør man anvende en såkaldt nettromle i stedet for en tromle med en fast cylinder. Når jorden er trådt sammen, rives den over med den skarptandede rive, så der til sidst ligger et tyndt lag let jord på hele arealet, som græsfrøene skal blandes ned i. Frøene spredes let med håndkraft, jævnt fordelt over hele overfladen, ikke alt for tykt og tæt, for så bliver der trængsel mellem alle de små græskimplanter. Ved såning på denne årstid kan man nøjes med at anvende omkring 2 kg græsfrø til 100 m². (Hvis man sår om foråret, bør man anvende indtil 4 kg pr. 100 m² på grund af tørken i jorden og de frø-interesserede spurve). 

Græsfrøene rives let ned i jordoverfladen, så de blot er dækket af få millimeter jord. Hvis det skulle blive meget tørt vejr efter såningen, skal man endelig ikke lade sig friste til at vande den nysåede plæne. Det gør mere skade end gavn. Vandingen giver nemlig en hård og skorpet jord, som de spæde græskimplanter har svært ved at trænge op igennem. Det er bedst at lade frøene spire frem af sig selv og ved augustregnens hjælp. Også efter spiringen skal græsset have fred. Det skal absolut ikke slås, før det er ca. 8 cm højt. Så har græsplanterne nemlig nået at danne kraftige rødder et godt stykke ned i jorden. Hvis man derimod slår toppen af græsset for tidligt, hindrer man en ordentlig rodudvikling.

Græsklipningen behøver ikke at være motoriseret i en lille have!

Er græsplænen under 200 m² kan man let klare sig med en håndklipper.

Er plænen mellem 200 m² og 500 m², kan en lille rotorklipper være til stor hjælp.

Den magelige haveejer bør vente med at anskaffe en selvkørende motorklipper med sæde til han får en plæne over 2000 m².

Og endnu en vigtig ting: det nysåede græs skal ikke gødes her i efter-sommeren! Græsplanterne skal nok klare sig med den oplagsnæring, som findes i frøkernerne og den næringsmængde, som allerede findes i havejorden. Først engang i marts-april skal man tænke på at give kalksalpeter eller anden gødning til den nye plæne. Hvis der er huller i den gamle græsplæne, kan man løsne jorden her, ja måske endda udskifte jorden med frisk havejord, og derefter så græsfrø i hullerne efter samme recept som beskrevet for en ny græsplæne.

For en begynder inden for havearbejdets ædle kunst kan hele dette arbejde med tilsåning af en græsplæne lyde forfærdelig besværligt. Men drejer det sig om en mindre plæne, kan man klare problemerne nemmere og betydelig hurtigere ved at købe en færdig plæne og 'plante' den på den udsete plads i haven. Det er absolut ikke billigt - men på relativt få timer kan man lægge en plæne af færdigfabrikerede græstørv. Også dette ar.bejde kan udføres med godt resultat i det lune og fugtige august-vejr. Der findes firmaer, som har specialiseret sig i at lave sådanne færdigplæner. De er fremstillet på en særlig næringsrig og porøs jord, hvor man har udsået græsfrø på almindelig måde og passet dem med vanding, gødskning og klipning gennem et par år. 

Med specialmaskiner løsnes græstørvene i baner på 1 m's længde og 30 cm's bredde. Så rulles de sammen med det grønne indad og rodsiden udad og lægges op på paller. Derefter transporteres de hen til det sted, hvor de skal lægges. Her skal man i forvejen have gjort jorden klar. Den skal graves, kultiveres med håndkultivator og til sidst finplaneres med en kraftig rive. Derefter dækkes hele arealet med et tyndt lag grus. Så 'grundgøder' man ved at udstrø f.eks. 2 kg diammonsulfat pr. 100 m². Hvis jorden er meget tør, skal den vandes grundigt, en eller to dage før græstørvene ankommer. Men så skulle jorden også være klar. Tørvene rulles ud og lægges i rækker, den ene tørv tæt op til den anden. Mellemrummene mellem tørvene fyldes med tørt grus eller sandblandet jord. 

Bagefter tromles den færdige plæne med en let tromle. Hvis man ikke har en sådan tromle eller kan låne en, kan 'tromlingen' foretages med en motorplæneklipper, som har en vis vægt. De fleste købetørv er meget tynde, kun ca. 2 cm. De vil derfor hurtigt tørre ud, hvis de ikke snarest vandes omhyggeligt. Straks efter lægning og tromling skal de have mindst 30 mm vand. Det er bedst at anvende en almindelig vandspreder. Selv om man skulle være heldig at have regnvejr under lægningen, så skal man alligevel vande kunstigt, så jorden bliver tilstrækkelig våd. Det er meget vigtigt, at rødderne i undersiden af tørvene straks får kontakt med den fugtige havejord nedenunder. Måske skulle det tilføjes, at de leverede tørv ikke bør ligge i flere dage (helst heller ikke i flere timer) fra ankomst til lægning. I al fald skal de dækkes godt til mod sol og udtørring, mens de venter på at blive lagt.

Den færdige græsplæne skal (ligesom den udsåede plæne) ikke klippes for tidligt. 

Det er bedst at vente med den første klipning, til græsset er blevet 6-8 cm højt. Der er flere fordele ved sådan en færdigplæne: den er smukt grøn lige med det samme, og den kan tåle at færdes på efter 14 dages forløb. Så kan den klare både boldspil og børneleg - mens en nysået plæne først bør tages i brug efter 3-4 måneders forløb. Græstørv er for resten også velegnede til lapning af mindre huller eller nedslidte områder i en gammel græsplæne. Hvis arbejdet udføres i august-september, vil græstørvene gro fast særlig hurtigt, men ellers kan arbejdet godt udføres hele sommeren. Men husk, at forudsætningerne er, at jorden er tilpas fugtig, at græstørvene hele tiden holdes fugtige uden en eneste udtørring, og endelig at man efter lægningen vander omhyggeligt de næste 14 dage. 

Græstørvplænen, eller som det også kaldes færdiggræsset eller rullegræsset, er dobbelt så dyrt i anlæg som en tilsået plæne i samme størrelse. Til gengæld får man et hurtigt resultat og en sikrere vækst.

Hvis der er meget ukrudt i den gamle græsplæne, kan man prøve at fjerne det med en lugekniv eller en planteske. Ganske vist får man aldrig hele roden af ukrudtsplanterne med op, hverken af mælkebøtter, vejbred eller bellis. Alligevel bør man i privathaver foretrække denne fremgangsmåde i stedet for sprøjtning med hormonmidler, der dræber alle tokimbladede planter - også de prydplanter, som bliver ramt af sprøjtevæsken. Desuden er sprøjtegiftene livsfarlige for de bestøvende bier og andre insekter. Vil man absolut mælkebøtterne til livs, kan man gå over til punktsprøjtning, hvor man ved hjælp af en oliekande giver hver enkelt mælkebøtte-roset en lille dråbe hormonmiddel. Det dræber mælkebøttens overjordiske dele og de øverste centimeter af roden - men resten af pæleroden lever videre!

De vigtigste plænegræsser: Fra venstre til højre ses engrapgræs. almindelig rajgræs, rødsvingel med udløbere og almindelig hvene.

Græsblandinger

1) Til almindelig havejord: 40% rødsvingel 'Puma S'. 30% engrapgræs 'Petit S'. 20% almindelig hvene 'Bardot S'. 10% vildtimote 'Nobis S'.

2) Til slidstærk plæne på almindelig havejord: 30% almindelig rajgræs 'Pleno S'. 35% rødsvingel 'Highlight S'. 20% engrapgræs 'Petit S'. 15% krybende hvene 'Kromi S'.

3) Til sportsplæner: 30% almindelig rajgræs 'NFG S'. 30% rødsvingel 'Highlight S'. 15% stivbladet svingel 'Biljart S'. 25% engrapgræs 'Petit S'.

4) Til pynteplæner, som ikke slides: 80% rødsvingel 'Puma S'. 20% almindelig hvene 'Bardot S'.

5) Til naturhaver og vejrabatter: 25% rødsvingel 'Grelo S'. 30% engrapgræs 'Petit S'. 20% krybende hvene (fiorin) 'krorni S'. 25% stivbladet svingel 'Biljart S'.

6) Til plæner på sandjord: 30% rødsvingel 'Grelo S'. 30% stivbladet svingel 'Biljart S'. 30% engrapgræs 'Petit S'. 10% almindelig hvene 'Bardot S'.

7) Til plæner i skygge: 40% rødsvingel 'Highlight S'. 30% stivbladet svingel 'Biljart S'. 30% almindelig rapgræs.

Hække: Også nu i august kan man klippe de stedsegrønne hække. Men har man en 'gammeldags' have med buksbomhække eller buksbomkanter, skal disse absolut ikke klippes nu. De vil blive svedet på bladene i løbet af vinteren. Vent med buksbomhække­ne til maj!

Prydtræer: Alle slags stedsegrønne træer kan plantes nu. De købes i regelen med klump eller i container (plastpotte), så de har en god rodklump. Vand plantehullet før plantningen og sænk også træets rodklump ned i en balje eller spand med ikke for koldt vand, så rodklumpen kan blive helt vandmættet. Når rodklumpen er anbragt i plantehullet, hældes løs jord ned langs siderne, og jorden trædes forsigtigt til. Inden plantehullet er fyldt helt op med jord, fyldes det endnu en gang med vand, så jorden falder godt til omkring rødderne. Er man inde i en meget tør periode, skal man ikke fylde helt til med jord, men lade en cirkelformet rende stå åben, så man i den følgende tid kan tilføre mere vand, uden at det løber væk fra planten.

Prydbuske: Rododendron og andre stedsegrønne buske skal også helst plantes i august. Rododendron er en surbundsplante, hvis rødder kun udvikles godt, når jorden er 'sur'. Det vil sige, at surhedsgraden eller reaktionstallet ligger på 4. Det er en meget sur jord, man sjældent træffer på her i landet, hvor jorden tværtimod normalt er meget basisk og kalkholdig. Det vil sige, at man skal skaffe surbundsplanterne en kunstig jordbund med et lavt reaktionstal. Det gør man ved at fjerne en del af den almindelige havejord på stedet og lave en jordblanding med stort indhold af spagnum (tørvemel, tørvestrøelse). Hvis man planter i denne jord straks efter, er det vigtigt at gennemvæde jordblandingen omhyggeligt. Det tager nemlig tid, før sådan en spagnumjord er gennemvåd. Hvis den senere tørrer helt op, tager det ligeledes lang tid at få den våd på ny. 

I mellemtiden kan man risikere, at rododendron-busken får et tørkechok. Lige som det blev nævnt tidligere om plantning af stedsegrønne træer, skal også klumpen på rododendron-busken sænkes dybt i vand en dag eller to, så rodklumpen er helt mættet med vand, før den plantes i haven. Og plantehullet skal helst have en tilsvarende fugtighedsgrad, før man planter. Det er før blevet nævnt, at man skal fjerne de visne rododendron-blomster så hurtigt som muligt efter afblomstringen. Men blomsterstilkene er i en lang periode ofte seje og kan ikke nemt knækkes af med fingrene. Nu i august er de imidlertid så skøre, at man kan knipse de visne blomsterstande væk ved hjælp af tommel- og pegefinger. Derved opnår man, at næringen op gennem stænglen ikke 'spildes' på frøudviklingen, men går til knoppen ved siden af, som skal blomstre næste forår.

Druehyld (Sambucus racemosa) har smukke, men giftige røde bær i august­september.

Den almindelige mahonie (Mahonia aquifolium) er en lille, stedsegrøn busk med gule blomster om foråret og dekorative, blå bær om efteråret.

Kvalkved, også kaldet ulfsrøn (Viburnum opulus) har røde bær det meste af efteråret og vinteren.

Slyng- og klatreplanter: August er den bedste plantetid for klematis. De købes altid som potteplanter og er derfor ikke særlig vanskelige. Sæt den indkøbte plante i en spand vand natten over før plantningen, så rodklumpen er helt vandmættet. Plantehullet skal være så dybt, at rodhalsen (overgangen mellem rod og stængel) bliver dækket med 10 cm jord. Jorden bør bestå af en blanding af kompostjord, bladjord og spagnum. Så vil den ligne den skovbundsjord, som er naturlig for klematis. For resten skal alle klematis have 'hovedet i sol og fødderne i skygge'. Derfor bør klematis sættes i en 'fodpose' af andre planter (roser, småbuske eller kraftige bundplanter), som året rundt giver skygge til rødderne. De skal altid passes med vand, især hvis de er plantet op ad en husmur.

Hvis man er den lykkelige ejer af en blåregn, er det på tide at beskære den nu. Ældre, kraftige skud kan skæres tilbage, og de unge skud kan knibes.

De smukke, aflange hyben på buskrosen mandarinrose (Rosa moyesii) er meget holdbare. De bliver siddende på busken til længe efter løvfald.

Roser: Rosenbedet kræver ikke særlig meget arbejde i august. De visne blomster skal naturligvis fjernes, og skyder der vildskud frem, skal de hurtigst muligt rives af. Der skal vandes i tørt vejr, men man skal ikke længere give planterne gødning.

Nøkketunge (Ligularia przewalskii) er en godt meterhøj staude til fugtig jord.

Stauder: De fleste stauder kan omplantes nu. Men de stauder, som netop er i fuld blomst, skal man naturligvis lade stå, til de er afblomstret. Ved omplantningen sørger man for at forynge planterne. De fleste stauder vokser fra midten og ud til alle sider. De gamle plantedele i midten forringes eller dør, og de efterlader en bar plet i midten af planten. Derfor skal man grave hele planten op, kassere de døde eller sløje plantedele fra midten og derefter plante de friske yderskud hver for sig. Der er stor forskel på, hvor ofte man skal omplante og forynge sine stauder. Abeblomst og høstasters (Aster novi-belgii) skal helst omplantes hvert år for at bevare livskraften. De fleste øvrige stauder skal omplantes hvert tredje eller hvert fjerde år.

Men så er der også nogle arter, som er holdbare på samme voksested i mange, mange år. Det gælder bispehue, bronzeblad, daglilje, diktam, hjerteblomst, høstanemone, incarvillea, kleopatras nål, pæon og valmue. De kan stå på samme sted i ti eller tyve år og alligevel bevare livskraft og blomstringsevne. I et 'gammeldags' staudebed kan det være vanskeligt kun at omplante eller forny enkelte planter. Det kan bedst betale sig at grave hele eller en stor del af staudebedet op, sortere planterne, kassere de dårlige og efter gennemarbejdning af jorden at plante de livskraftige på ny. Samtidig kan man supplere med nye og spændende stauder, som man ikke tidligere har dyrket i haven. Her bør man nok tænke lidt på at indføre stauder, som kun kræver ringe vedligeholdelse (afpudsning, opbinding, nedskæring). Ti stauder, der hører til den 'nemme' gruppe, skal nævnes her: Brudeslør, drejeblomst, hvid fredløs, høstanemone, natlys, palmelilje, salvie, skønhedsøje, sølvlys og vortemælk.

Stenplanter: Afblomstrede stenplanter afpudses for visne blomster. Lugning udføres nemmest og mest effektivt i fugtigt vejr, så man kan få alle ukrudtsrødder op.

Bundplanter: Bjørnegræs er en typisk staude, som fra midten vokser ud til alle sider, mens det gamle midterparti dør bort. Det pynter ikke, hvor man har større partier med bjørnegræs som bundplante. De skal omplantes mindst hvert tredje år. Til gengæld kan man af en enkelt plante få et utal af nye småplanter. Der skal blot være en stump rod på hver plante. Så kommer de hurtigt i gang igen. De kan plantes med ti centimeters indbyrdes afstand, og de skal vandes rigeligt efter plantningen og i det første stykke tid derefter. Bjørnegræs er en meget taknemmelig plante, som hverken stiller større krav til klima eller til jordbund. Den trives lige godt i fuld sol og i let skygge, og den klarer sig fint under grådige træer og buske.

Nøkkerose (Nymphaea hybrida 'Escarboucle') trives i havebassinet ved en vanddybde på mellem 40 og 80 cm.

Vand- og sumpplanter: Med passende mellemrum skal vandet i havebassinet renses for alger. De breder sig kraftigt, især når det er meget varmt. Algerne kan 'skummes' af med en rive eller en fiske-ketsjer. Ligesom tidligere på året kan man tilsætte en smule blåsten til vandet, men det skal være i uendelig små mængder - blot 2 g til 1 m² vand. Tænk på, at blåsten også dræber fiskeyngel og vandinsekter. Så må man selv overveje, hvad man vil udrydde! De store åkander og nøkkeroser bør man aldrig dyrke i havebassinet. De hører kun hjemme i større søer eller damme med en stor vandflade. Hvis de mindre åkander breder sig, må man fjerne en del af de største flydeblade, så der kan komme lys ned i vandet til de øvrige vandplanter. Hvis der kun er lidt plads i bassinet, vil de store åkandeblade vokse til vejrs næsten som kræmmerhuse. Så er der i virkeligheden ikke andet at gøre end at fjerne mindst halvdelen af bladene.

Løg og knolde: Allerede nu kan man begynde at lægge nye blomsterløg i haven. Man bør nemlig lægge løgene, når de hverken har blade, blomster eller rødder. Men selv i denne tilstand foregår der livsprocesser i løgene, og derfor skal de behandles lige så forsigtigt og omhyggeligt som andre levende planter. Man må ikke kaste dem, så de får stød eller sår, og naturligvis må de heller ikke trampes fast ned i jorden. Lægningen skal altså ske, når de overjordiske dele er visnet væk, men inden de nye rødder skyder frem. Flere arter starter meget tidligt på denne udvikling. Både påskeliljer, pinseliljer, tazetter og de øvrige narcisser begynder at røre på sig allerede i august. De skal derfor i jorden snarest muligt. Desværre kommer nye løg sjældent i handelen så tidligt - men bestil dem i god tid og få dem i jorden, lige så snart de ankommer fra gartneren. 

Det er slet ikke tilstrækkeligt bare at stoppe løgene ned i jorden. De skal ned i den rigtige dybde. Det er en god tommelfingerregel, at løgene skal være dækket af et jordlag, der er dobbelt så tykt, som løget er højt. Løgene af påske- og pinselilje er særlig store, så deres top-ende skal være dækket af mindst 10 cm jord. Inden lægningen skal jorden være gennemarbejdet med spade, gravegreb eller kultivator. Jorden skal helst være så løs, at man kan lave plantehullerne med hånden. Ellers bruges en lille spade eller en planteske. Rod-enden på løget skal naturligvis vende nedad, og hele løget skal på alle sider være omgivet af løs jord. Lad være med at trykke det fast i plantehullet. Netop under løget skal rødderne jo om kort tid udvikles. Visse typer af narcisser (især tazetterne) danner hurtigt en grøn top, som skyder op over jorden allerede om efteråret. Derfor er det en god ide at topdresse tazet-bedet med bladjord, kompostjord eller barkflis, som kan skærme den grønne top mod vinterfrosten.

Sommerblomster: De fleste sommerblomster har deres højsæson nu i august. De skal derfor passes særlig omhyggeligt med vanding og med afpudsning af de visne blomster. Ikke mindst latyrus reagerer positivt på en omhyggelig afpudsning. Hvis man lader frøbælgene på latyrus udvikle sig, går der så meget kraft hertil, at planterne meget hurtigt indstiller blomstringen.

Frugttræer: Der kan stadig være en del beskæring at udføre. Kraftige sommerskud på espalier-træerne skal fjernes. Hvis der har udviklet sig mange sideskud på de fritvoksende pære- og æbletræer, så bør disse skud ligeledes fjernes helt ved basis. Så snart blommehøsten er overstået, skal blommetræerne beskæres eller udtyndes. Husk, at blommetræerne altid skal beskæres, mens de har blade. Kort tid efter løvfald begynder nemlig saftstigningen, og så skal man i al fald ikke tilføje træerne større sår. En hel del andre træer har det på samme måde, f.eks. birk, løn og valnød.

Efter frugthøsten af fersken kan man fjerne de afbårne skud. Her vil der ikke dannes frugtknopper næste år.

Frugtbuske: Når hindbærbuskene ikke har flere bær, skæres de gamle, afbårne skud af helt nede ved jordoverfladen. Alle de kraftige, nye skud skal derimod have lov at blive stående. Det er dem, der skal give bær næste år. Jo hurtigere man fjerner de gamle skud, jo friskere skud og jo større høst får man det følgende år. De afklippede skud er ofte smittet med den såkaldte hindbærstængelsyge. Derfor skal disse skud omgående brændes, så der ikke spredes smitte til de unge hindbærskud.

Alle de gamle, tykke grene på solbærbuskene kan ligeledes fjernes nu, hvis det ikke er· sket i forbindelse med eller lige efter bærhøsten. 

De nye skud på brombærplanterne skal bindes op. Brombær udvikles ellers ligesom hindbær. De har blomster og bær på de 'gamle' skud, der er udviklet det foregående år. Men i modsætning til hindbær har de en helt anderledes kraftig vækst med ranker, der bliver flere meter lange på en sommer. Derfor skal de opbindes omhyggeligt, så der ikke dannes et vildnis, hvor man ikke kan komme til at plukke bærrene.

Køkkenurter: De nye jordbær plantes bedst sidst i juli eller i begyndelsen af august. Har man ryddet et ærtebed eller et kartoffelbed i køkkenhaven, er det et udmærket sted til jordbærplanter. De kan købes som potteplanter hos plantehandleren. De bedste er de 'meristem-formerede', som. er fremstillet på et gartneri-laboratorium. Starten til hver af de nye planter er bitte små plantedele, ofte kun nogle få celler fra moderplanten. De udvælges på særlig frugtbare og helt sygdomsfri moderplanter. Jorden til de nye jordbær bør findeles omhyggeligt og tilsættes en blandingsgødning. Er man så heldig at få fat i naturgødning (staldgødning), er det endnu bedre. Gødningen skal blandes omhyggeligt ned i jorden. Gødningstilførslen vil være tilstrækkelig til planternes forbrug i de to år, hvor de skal stå på det samme voksested. Planterne sættes med 30 cm mellem planterne og med 70 cm mellem rækkerne. 

Når planterne har stået det første år i bedet, kan man fjerne hver anden plante i rækken, naturligvis først efter bærhøst. Denne 'udtynding' giver plads samt lys og luft til de tilbageblevne planter. De vil næste år give en dobbelt så stor afgrøde, og der vil komme langt færre sygdomme. Det kan være vanskeligt at holde jordbærbedet rent for ukrudt. Men lad være med at anvende kemiske ukrudtsmidler. Anvend hellere den gammelkendte metode med håndlugning. Det betaler sig. Hvis man dækker jorden mellem jordbærrækkerne med sort plast, kan man holde en masse ukrudt væk. Det har dog den ulempe, at det fugtige klima under plasten tiltrækker snegle og bænkebidere. Så er det måske bedre at dække jorden med halm eller med grov tørvestrøelse. 

Der er fem sorter, som kan anbefales: 'Senga Precosa', som er den tidligste. 'Senga Sengana', som er den bedste sort til frysning. 'Abundance', som er det bedste syltebær. De giver mange, men ret små bær, der er en smule sure som spisebær. Desværre er der ikke mange plantehandlere, som kan fremskaffe denne sort. Ligesom denne er 'Ananas' en gammelkendt sort. Måske det fineste bær til frisk dessert. Og endelig bør man tænke på en sort af immerbær, som er en slags kultiveret skovjordbær med de vilde bærs fine smag, men meget små frugter. Planterne er kun toårige, så derfor bør man hvert år plante et antal nye immerbær, så bestanden ikke formindskes. Til gengæld bærer de frugter hele sommeren. Den bedste sort hedder 'Vallø'.

Sidste hold radiser, salat og spinat kan sås midt i august, og de kan høstes og anvendes, inden frosten sætter ind.

Spiseløgene kan tages op, så snart toppen på dem er visnet. Porrer og blegselleri hyppes med løs jord, så man får større, blege stængler og blade. Sørg for, at der ikke kommer jord ind i hjerteskuddene. Og så kan man begynde at høste sine majskolber, når 'dusken' af hanblomster er visnet. 

Gå til toppen

Ekstra

Se også August i haven