Kraftig og forgrenet vækst med ret spinkle kviste. Løvet er lysegrønt og sundt. Blomsterne er samlet i store klaser, hævet over løvet. De enkelte blomster er ret små, flade og rent hvide. Duften er ubetydelig. Velegnet i større rosenbede. God til at skille rosensorter, hvis røde farver ikke klæder hinanden. Desuden udmærket i busketter og som hæk. På indelukkede voksesteder kan den angribes af sortplet og meldug.
Forædlet af Kordes i Holsten som krydsning mellem 'Robin Hood' og 'Virgo'.
I engelsktalende lande kaldes sorten 'Iceberg'.
"Iceberg climbing" står nu i fuld flor,
skriver Margrethe Kristiansen, som har indsendt foto. Du kan også sende foto
til mail@haveabc.dk