Sagina betyder foderurt; navnet har planten fået, fordi man tidligere henførte foderplanten Spergula arvensis til slægten Sagina. Det latinske subulata betyder syldannet og henviser til bladenes form.
Firling, der undertiden også kaldes sylbladet firling, stammer fra Midt- og Sydeuropa. Den er en lav, pudedannende plante, der kan anvendes på samme måde som trædepude i kanten af græsplæner, mellem sten og fliser og på et halvskygget sted i stenbedet, hvor den forliges godt med de tidlige forårsløg. Man kan også bruge den som et moslignende, grønt bunddække, hvor man ikke vil have græs, men den må i så fald ikke klippes, da den ellers giver plads for ukrudt. I juni bliver den gerne helt dækket af et hvidt flor af små bitte blomster.
Firling (Sagna subulata) er en god trædeplante, som hurtigt breder sig til alle sider.
Vækstkrav: Firling trives godt i almindelig havejord, som dog skal være noget fugtig, da rødderne ligger meget overfladisk og let tørrer ud. Af samme grund tåler den ikke alt for stærk sol.
Når den har stået i tre eller fire år på samme sted, har den godt af en omplantning. Man kan dele planterne eller stikke de rodslående stængler med 's afstand i hver retning mellem småplanterne; blot man sørger for passende fugtighed, får man snart et grønt tæppe.
Arter: Slægten Sagina omfatter ca. 30 arter, hvoraf flere forekommer i den danske natur. De mest udbredte er almindelig firling (Sagina procumbens), knudefirling (Sagina nodosa) samt nogle kronløse arter.
To år gamle puder af firling er tilbøjelige til at hæve sig i midten. Træd dem godt fast om foråret, så rødderne på ny får fat i jorden og ikke tørrer ud. Plant dem om efter 3 eller 4 år på samme sted.