En kraftig og forgrenet rose, som når en højde på 60-80 cm. Bladene er mørkegrønne og glinsende. Blomsterknoppen er stor, velformet og bleg orangegul. Den udsprungne blomst er mørkrosa med gult skær. Kronbladenes underside er cremegul. Rig blomstring, især hen på eftersommeren. Velegnet til snit. Fin duft.
Sorten er frembragt 1956 af Wilhelm Kordes ved krydsning af 'Mevr. H. A. Verschuren' x 'Viktoria Adelheid'.