Hejrenæb - Erodium

Hejrenæb har navn efter frugternes næbagtige forlængelse, som består af de lange, blivende grifler. Ved mod­ningen bliver disse spiralformet snoe­de, men retter sig på ny ud i tørt vejr. Spiralbevægelserne har som opgave at sørge for, at frøene bores ned i jorden, så de kan spire i ret dybde. I gamle dage benyttede man frugten som en slags hygrometer, der kunne forudsige tørt eller fugtigt vejr. Også det botani­ske navn hentyder til frugtens næb lig­nende forlængelse, idet det græske ero­dios betyder hejre. Af slægten hejre­næb findes både en- og flerårige arter. De har oftest rosetstillede, fligede bla­de med 10-13 cm lange, opstigende stængler. Der sidder 4-6 blomster i hver skærm. Frugterne er nødder.

Hejrenæb har smukke blomster og lange grifler, der ved frugtning/modning er spiralformet snoede.

Vækstkrav: Hejrenæb trives bedst på en veldrænet, grusblandet jord i sol eller halvskygge. Enkelte arter tåler ikke stående fugtighed om vinteren og må dækkes med glasplader eller pla­stic, som det ofte er tilfældet med alpeplanter og andre stenplanter i vort klima.

Hejrenæb. Erodium reichardii er en smuk bundplante, som må vinterdækkes med granris eller plastic.

Pleje: Hejrenæb formeres lettest ved frø, som sås straks efter modningen eller i det tidlige forår. Frøene skal trykkes nogle mm ned i den sandblan­dede jord i en plantekasse. De unge planter pottes i sandblandet enheds­jord og udplantes året efter på blive­stedet.

Anvendelse: Det danske hejrenæb kan indgå i bevoksningen i en enårig blom­stereng; de alpine arter er egnet til plantning på et stengærde, i en støtte­mur eller i stenbedet.

Arter:

Erodium cicutarium er vildtvok­sende i Danmark. Den er enårig, indtil 60 cm høj med grenede, hårede, ofte klæbrige stængler. Bladene er spredte og fjersnitdelte. Blomsterne er lyst rødlilla og har mørkere pletter ved grunden af de to kronblade; alle kronblade falder af samtidig. Kan an­vendes i blomstereng i strandhaven eller på andre arealer med sandet jord.

Erodium corsicum fra Corsica har kort­stilkede, lappede, fint gråhårede bla­de, der er samlet i roset. Blomsterne er karminrosa og sidder oftest enkeltvis på 10 cm høje stængler. Flerårig.

Erodium gruinum har en ret sen blom­string, fra juni til august. Dens »hejre­næb« er 10 cm langt og egner sig særlig godt som »hygrometer«. Den er enårig og hører hjemme i Sydeuropa og Nordafrika.

Erodium manescavii har store mørk­violette blomster med mørkere årer og en fin duft. Den er flerårig og bliver 30 cm høj.

Erodium petraeum ssp. glandulosum er flerårig. Bladene er fint fjersnitdelte; blomsterne er lillarosa med mørkere årer. De to øverste kronblade har en kraftig, sort plet.

Erodium reichardii har smukke roset­ter med hjerteformede blade og hvide blomster med rosa årer. Blomstring fra maj til juli. Sorten 'Roseum' har lyse­røde blomster. Hele planten er spinkel og bliver kun 10 cm høj; kan plantes på stenhøj, men bør vinterdækkes. Veleg­net i et »alpinum«, et koldhus med særlige vækstmuligheder for alpeplan­ter og morænebedsplanter.

Hejrenæb-arten Erodium petraeum.