Slægten Mertensia omfatter godt 40 arter i Østeuropa, Asien og Nordamerika. Nogle af dem anvendes som haveplanter, men de er ikke særlig almindelige her i landet. Man kan inddele dem i to grupper: de lave, næsten pudeformede planter, der egner sig til stenbed, og de noget højere og ret kraftigtvoksende planter, der kan bruges i staudebedet eller endnu bedre i en skovbundsbeplantning, da de tåler ret megen skygge.
Hestetunge (Merrensia virginica) har hængende, klokkeformede, blå blomster.
Voksested: Hestetunge stiller ikke særlige krav til jorden og trives bedst på en ret næringsfattig jord, blot den er veldrænet. Efter blomstringen i forsommeren visner planten hurtigt ned, og den virker derfor bedst sammen med andre planter, der også tåler skygge og som kan fylde hullerne ud. Forårs-vortemælk (Euphorbia epithymoides), småhjerte (Dicentra formosa) og forskellige primula-arter kan anvendes som naboplanter.
Formering: Ved frø eller deling, men man kan også tage stiklinger i september, hvorefter småplanterne udplantes i maj. Man må nok regne med, at hestetunge sjældent holder mere end 3-4 år samme sted.
Arter:
Mertensia ciliata stammer fra Nordamerika og hører til de høje arter, der kan anvendes i staudebed eller skovbund, hvor den foretrækker ret fugtig jord. Den har himmelblå, hængende, klokkeformede blomster i juni-juli og bredt lancetformede, grågrønne blade, hvoraf de nederste er stilkede, mens de øverste er siddende. Den kræver vinterdækning.
Mertensia echioides fra Tibet er 20- høj med forglemmigej blå blomster i maj-juni.
Mertensia paniculata kommer fra det østlige Canada. Den bliver 40- høj og har blågrønne blade, hvoraf de nederste er bredt ægformede, mens de øverste er smalle og lancetformede. Blomsterne, der fremkommer i juni, er først rødlige, senere lyseblå. Vinterdækning er nødvendig.
Mertensia primuloides fra Himalaya hører til de lave planter, der egner sig til stenbedet. Den har ægformede, tilspidsede blade, der er grågrønne p.gr. af den tætte, tiltrykte behåring. De klokkeformede blomster er først rødlige, senere himmelblå med guldgul blomsterbund. Foruden til stenbedet kan den anvendes som underplantning mellem buske og træer. Let vinterdækning kræves.
Mertensia sibirica bliver 30- høj og blomstrer villigt i juni, hvis man anbringer den på et skyggefuldt sted. Blomsterne er himmelblå, løvbladene blågrønne.
Mertensia virginica er nok den mest kendte art. Den stammer fra det østlige Nordamerika og blive); 40- høj. Den blomstrer allerede i maj med hængende, klokkeformede blomster, der i begyndelsen er rødlige, senere violblå og lyseblå. Løvbladene er ovalt tilspidsede og blågrønne.