Navnet Erythronium er afledt af græsk erythros, rød, og slægten har fået dette navn, enten fordi nogle af arterne har rødbrune pletter på de grønne blade, eller fordi den eneste europæiske art, Erythronium dens-canis, bærer røde blomster. Artsnavnet dens-canis er latin og betyder hundetand; navnet har planten fået p.gr. af løgets form. Der findes 15 arter af Erythronium; med undtagelse af dens-canis stammer de alle fra Nordamerika og er alle forårsblomstrende. Blomsterne har tilbagebøjede kronblade, hos nogle arter så meget, at de kan minde om en alpeviol.
Hundetand (Erythronium dens-canis) er en elegant lille plante, der trives på et let skygget sted i haven.
Hundetand. Erythronium tuolumnense 'Pagoda'.
Vækstkrav: Hundetand trives bedst i let skygge og er meget velegnet som underplantning under lyse træer og buske; men den kan også anvendes i et stenbed, hvor den kan få lidt skygge en del af dagen, f.eks. ved siden af en sten eller en lille busk. Den tåler ikke udtørring godt og foretrækker en dyb, humusrig muld, der dog må være veldrænet. Plantedybden er 10-15 cm. Hvor jorden er stiv, bør man blande den med kompost og sand, før man planter løgene. De skal helst være friskopgravede; løgene af hundetand hører til dem, der dårligst tåler opbevaring i en pose hos frøhandleren. Det skyldes, at de har en meget kort hvileperiode; virker de udtørrede og indskrumpne, må man hellere lade være med at købe dem. Under alle omstændigheder varer det ofte et par år, før de har etableret sig varigt på et nyt sted, og man skal ikke vente nogen overvældende blomstring i begyndelsen.
Formering: Hundetand formeres ved frø eller sideløg, og har de ellers gode kår, vil de formere sig med rimelig hast ved selvsåning.
Arter:
Erythronium dens-canis har aflange, hvide løg af form som en hundetand. Bladene er grundstillede, ovale, blågrønne og uregelmæssigt plettede med rødbrunt. Blomsterne sidder enlige for enden af 10-20 cm høje, bladløse stængler. De er lyserøde eller violetrosa og nikkende med stærkt tilbagebøjede kronblade. Denne art er en meget gammel kulturplante og en af de mest letdyrkdige.
Erythronium grandiflorum har runde løg og uplettede, grønne blade. Den bærer guldgule blomster på 15-20 cm høje stængler og er uhyre almindelig på den nordamerikanske vestkyst, men trods sin skønhed sjælden i kultur.
Erythronium hendersonii har store nikkende, lillarøde 0R duftende blomster, der ofte fremkommer i stort antal.
Erythronium revolutum er meget letdyrkelig; den har creme hvide eller rosa blomster og grønne blade med brunlige eller hvide pletter. Den blomstrer i maj. Sorten 'White Beauty' er kraftigtvoksende og kan især anbefales.
Hundetand. Erythronium revolutum 'White Beauty'.
Erythronium tuolumnense og Erythronium americanum ligner hinanden. De har begge gule blomster, der ofte sidder flere sammen for enden af de 40 cm høje stængler. Sorten 'Pagoda' kan anbefales.