Navnet margerit anvendes i daglig tale om en lang række forskellige kurvblomster, alle med gul skive krone og hvide, gule eller røde, tungeformede randblomster. Hvid margerit er således det folkelige navn for så forskellige arter som agergåseurt (Anthemis arvensis), romersk kamille (Anthemis nobilis), ægte kamille (Matricaria chamomilla), lugtløs kamille (Matricaria inodora), hvid okseøje (Chrysanthemum leucanthemum) og kæmpemargerit (Chrysanthemum maximum). Gul margerit er ofte betegnelse for følgende arter: farve gåseurt (Anthemis tinctoria), kaukasusgåseurt (Anthemis biebersteiniana), gemserod (Doronicum orientale) og gul okseøje (Chrysanthemum segetum). Endelig er der den populære staude rosenkrave (Chrysanthemum coccineum), som kaldes fransk, persisk, kulørt eller rød margerit. Se artiklerne under de respektive danske navne.
Den »rigtige« margerit er Argyranthemum frutescens. Den stammer fra De Canariske Øer, hvor den vokser som en lille halvbusk, en urt, hvis skud forneden bliver træagtige. Dens grågrønne, ofte noget blåduggede blade er stærkt indskårne. Blomsterne har gul skive og hvide randblomster. I deres sydlige hjemstavn blomstrer planterne året rundt, og det kan man hos os også få dem til i et koldhus eller en vinterhave. Mest anvendes planten dog som udplantningsplante i haven, i plantekummer eller i altankasser.
Vækstkrav: Margerit kræver ikke særlig næringsrig jord, men en del fugtighed for ikke at gå i stå i væksten. Den blomstrer rigt i fuld sol. Højde fra 50-100 cm.
Pleje: Margerit kan »gemmes« fra år til år ved overvintring i frostfri vinterhave eller koldhus, hvor den kun behøver nogle få varmegrader og næsten ingen vanding. Den formeres ved stiklinger med hæl, enten om efteråret eller om foråret; den pottes i jordpotte og udplantes, når faren for nattefrost er overstået. Margerit er en nem sommerplante, som kun har en, men væsentlig fejl: alle visne blomster må daglig knibes bort ved afblomstringen.
Sorten 'Schone von Nizza' har gule blomster. Oftest fra maj til oktober.
Anvendelse: Helårsplante i vinterhave, sommerblomst i haven, altankassen og i plantekummen og endelig som potteplante i vindueskarmen. Kraftige eksemplarer kan formes som små stammetræer ved opbinding af et enkelt, kraftigt skud, mens de øvrige skud fjernes ved basis.
Sorter: 'Maja Boringer', 70 cm; 'Silver Leaf', 50 cm, med fint løv og talrige blomster; og 'Schone von Nizza', 80 cm, med gule randkroner.
En Margerit fra Østrig: Leucanthemum atratum.
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomstordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Leucanthemum
Margerit - Leucanthemum er en slægt med lidt over 40 arter, som er udbredt i Sibirien og Europa. en- eller flerårige, urteagtige planter med en opret og forgrenet vækst. Bladene er stilkede (de øverste på stænglen dog ofte ustilkede) og spredtstillede, og bladpladen kan være hel eller fjersnitdelt. Kurvene bærer hvide tungekroner og gule rørkroner. Frugterne er ribbede nødder.
Arter og hybrider, som dyrkes i Danmark, eller som er vildtvoksende her.
Kæmpe-Margerit (Leucanthemum maximum)
Sommer-Margerit (Leucanthemum paludosum)
Have-Margerit (Leucanthemum x superbum)
Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare)
Andre arter
Leucanthemum adustum
Leucanthemum graminifolium
Leucanthemum integrifolium
Leucanthemum lacustre
Leucanthemum monspeliense
Leucanthemum pallens
Leucanthemum praecox
Leucanthemum subglaucum
Leucanthemum sylvaticum
Leucanthemum waldsteinii
Argyranthemum frutescens
Samt marguerite og marguerite daisy - Argyranthemum frutescens, en flerårig plante kendt for sine blomster. Den er hjemmehørende i De Kanariske Øer i Makaronesien.
Argyranthemum frutescens, marguerite og marguerite daisy, er en flerårig plante kendt for sine blomster. Den er hjemmehørende i De Kanariske Øer i Makaronesien.
Argyranthemum frutescens, Marguerite daisy, der dyrkes i gartnerier og bredt er tilgængelige og anvendes som en blomstrende prydplante i private haver og offentlige parker.