Uvularia er afledt af latin uvula = tap eller drøbel og hentyder til plantens tidligere medicinske anvendelse mod hævelser i halsen (drøbelen). Uvularia stammer fra det østlige Nordamerika, hvor man kender 5 arter, mens man her i landet sjældent dyrker andre end Uvularia grandiflora, der også or den nemmeste og kraftigste; Uvularia perfoliata og Uvularia sessilifolia er kun for liebhavere. Det er 20-30 cm høje stauder med runde eller lancetformede blosterblade; blomsterne fremkommer alene eller højst to sammen i bladhjørnerne, og under jorden har de en tyk, vandret jordstængel.
Vækstkrav: Uvularia foretrækker en noget fugtig, dybmuldet jord i halvskygge. Den er beslægtet med treblad og storkonval, som den også ligner i væksten, og trives under samme forhold. Formering sker lettest ved deling af jordstænglerne om efteråret.
Uvularia grandiflora er en liljeagtig staude, der kan anvendes i havens skovbund sammen med liljekonval, storkonval og treblad.
Arter:
Uvularia grandiflora er den bedste art til friland. Den bliver ca. 30 cm høj og har slanke, gule blomster, der er 4-5 cm lange. De friskgrønne blade er spidst lancetformede, stængelomfattende og på undersiden svagt behårede. Den blomstrer i maj-juni. Uvularia perfoliata bliver ca. 20 cm høj. Den har stængelomfattende, glatte blade og lysegule blomster, som fremkommer i maj. Den er en surbundsplante.
Uvularia sessilifolia har stilkløse, lancetformede blade og gulgrønne blomster; den bliver op til 20 cm høj og er en surbundsplante.