Logo

Vårfloks - Phlox divari'cata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vårfloks - Phlox divari'cata

Vårfloks stammer fra det østlige Nord­amerika, hvor den findes i åbne skov­partier. Den bliver 30-40 cm høj og bærer bredt lancetformede blade, som kan være noget klæbrige, fordi de er tæt besat med fine kirtelhår. Ved grunden udvikler planterne ofte mange liggende sideskud, der er golde, men som til gengæld overvintrer i milde vintre. Blomsterne, der er lysviolette eller blålilla, fremkommer i maj-juni for enden af de opstigende stængler; blomsterstanden er mere åben end hos andre floks.

Varieteten Phlox divarica­ta var. laphamii er tættere og kraftige­re i væksten; den har blåviolette blom­ster med en mørkere midte og mere tilspidsede kronblade.

 

Vårfloks (Phlox divaricata) breder sig hurtigt i stenbedet eller staudebedet.

 

Vækstkrav: Vårfloks kan trives såvel på kalkbund som på surbund; men når man anvender den på stenbedet, bør der iblandes en del tørvemel, som kan holde på fugtigheden. Den ynder let skygge; men i stærk skygge blomstrer den ikke. Den er en udmærket kant­plante og kan også anvendes i staude­bedet.

 

Formering: Vårfloks kan formeres ved deling om foråret eller om efteråret. Har planterne fortykkede stængler og smalle, krøllede blade, er de formentlig angrebet af stængelål, og så kan man enten opgrave og kassere dem eller forsøge at formere dem ved rod­stiklinger, som man skærer om efter­året i 3-5 cm's længde og vasker rene for jord, før man stikker dem på et sted langt fra moderplanten.

 

Krydsninger og sorter: Phlox divaricata var. laphamii er krydset med for­skellige Phlox paniculala-hybrider, hvorved der er fremkommet en række nye hybrider, som kaldes Phlox arend­sii. Man har tiltrukket en del sorter, som har fået pigenavne som' Amanda', 'Charlotte' m.fl.; de bliver 40-50 cm høje og blomstrer i juni-juli, men er undertiden noget vanskelige.

 

Andre arter: Phlox amoena er en for­årsblomstrende art med store blomster i tætte klaser på 20-30 cm høje stæng­ler. Farven varierer fra hvid til mørk­rosa, bladene er lancetformede og be­hårede. Ved grunden findes golde bladrosetter , der kan danne hele pu­der. Den trives i både sol og skygge, gerne på en let, veldrænet og svagt sur jord. Nye planter bør vinterdækkes. Phlox douglasii er en anden art, som blomstrer i maj-juni. Den er ganske lav, kun ca. 10 cm høj; men den kan danne store tæpper, hvor den trives godt. Blomsterne, som fremkommer i stort antal, varierer fra hvide til mørk­rosa eller lilla; sorten 'Mauve Oueen' har lavendelblå blomster. Den trives i både sol og halvskygge, gerne i en let, veldrænet jord. Se også artiklerne Høstfloks, Lyngfloks og Sommerfloks.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 4.440 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her