Fritillaria er afledt af latin fritillus = terningbæger og henviser til blomstens form; meleagris betyder perlehøne, og dette navn har arten fået p.gr. af blomstens plettede eller ternede kronblade; det tyske navn Schachbrettblume (skakbrætblomst) og det danske navn vibeæg er opstået på samme måde. På svensk hedder planten kungsängslilja, fordi den på Kungsängen uden for Uppsala findes vildtvoksende i utrolige mængder, efter traditionen indført af Linné. Den findes i store dele af Europa fra England til Kaukasus, hos os dog kun forvildet fra haver.
Vibeæg blomstrer i april-maj med en eller to hængende, klokkeformede blomster på hver af de spinkle stængler. De grønne blade er linjeformede, men fremkommer som regel sparsomt. Den er en af vore mest yndefulde forårsblomster, og hvor den befinder sig godt, breder den sig villigt. Vibeæg drives let i blomst sidst på vinteren, når man behandler den som krokus. Som afskåret er blomsten holdbar i indtil 3 uger.
Vibeæg (Fritillaria meleagris) har blomster, hvis tegning minder om vibens æg. En smuk, kortvarig forårsblomst.
Vækstkrav: Vibeæg kan godt vokse i almindelig havejord; men den trives bedst på en veldrænet, men noget fugtig surbund, hvorfor man bør give den rigeligt med tørvemel, der både har sur reaktion og holder godt på fugtigheden. Om foråret bør der vandes i tørre perioder.
Formering: Vibeæg kan formeres ved frø og frasortering af sideløg: men den har det bedst, når den får lov til at stå uforstyrret på samme sted en årrække.
Sorter:
'Alba' er renhvid med svagt grønlige tern; 'Aphrodite' er renhvid og kraftigtvoksende; 'Artemis' er purpurrød med meget tydelige tern; 'Charon' er mørkviolet; 'Pomona' er langstilket, hvid med violette tern; 'POSeldon' har meget store, purpurrosa blomster, 'Purpie King' er purpurrød, mens 'Saturnus' har store, lyst purpurfarvede blomster.