Vinterkarse har fået slægtsnavnet Barbarea efter Skt. Barbara, en helgen, der for sin tros skyld blev henrettet; man mente tidligere, at Skt. Barbaras urt var god til at læge sår. Karse er et fællesnavn for mange planter inden for de korsblomstrede, og bladene har samme smag som havekarse og brøndkarse p.gr. af deres indhold af sennepsglykosider. Der findes ca. 12 arter, hvoraf et par er indslæbt og forvildet, og to er vildtvoksende i Norden.
Almindelig vinterkarse vokser som ukrudt på marker, enge og i moser og er udbredt i Europa, Nordafrika og Nordasien. Det er en to- til flerårig urt, der det 1. år udvikler en roset af langstilkede, lyreformede blade og det følgende år en opret, furet, 30-70 cm høj, bladbærende blomsterstængel. De nedre blade er lyreformede, mens de Øvre er ustilkede og ægformede med to lapper ved basis. De gule blomster er samlet i toppe og sammensat af oprette klaser. Frugterne er langskulpede uden næb; de er firkantede og ca. 3 cm lange.
Anvendelse: Rosetbladene blev tidlige anvendt som køkkenurt og blev især sidst på vinteren brugt som erstatning for kokleare i salat.