Sådan skal en højstammet rose se ud. En afrundet top af velfordelte skud med mængder af blomster.
Det kan virke forvirrende at beskære højstammede roser. Selv haveejere, som har stor selvtillid, når det gælder beskæring af andre roser, føler sig somme tider usikre, når de skal i gang med en højstammet rose. Hvis man koncentrerer sig om at skabe en dekorativ afrundet form går det dog let.
Hængende højstammede roser beskæres om sommeren - efter blomstring - og ikke om foråret som traditionelle højstammede planter.
Til venstre: En højstammet rose beskæres ved at afkorte sidste sommers skudvækst med ca. halvdelen.
Til højre: En hængende højstammet rose beskæres ved at fjerne alle gamle skud til et sted, hvor der er et nyt skud på vej.
A. En højstammet rose kan virke utroligt forvirrende, før den beskæres. Man kan nøjes med at koncentrere sig om at få en køn afrundet form ud af det, mens man afkorter skuddene.
B. Mens planten er i hvile (sen vinter eller tidligt forår) afkortes hovedskuddene til ca. seks knopper. mere eller mindre, afhængigt af plantens alder.
Beskær ikke for kraftigt, da man ellers fremmer alt for voldsom udvikling af skud, som kan ødelægge formen. Skær ved en knop, som vender udad, for at fremme den gode form.
C. Gamle planter kan have en del døde skud som fjernes helt, og syge skud som skæres tilbage til en sund knop.
D. Sideskud. der udvikles fra hovedskud, afkortes til et par knopper, for at undgå at planten bliver for tæt.
E. Målet er at få en afrundet top af jævnt fordelte skud. Selvom rosen ikke ser køn ud på dette tidspunkt, skal man forestille sig sommerens vækst, der har dette skelet som udgangspunkt.
HÆNGENDE HØJSTAMMEDE ROSER
Hængende højstammede roser, hvis skud somme tider formes som paraplystivere, er ofte klatreroser, der podes på en stamme. Derfor beskæres de sommer eller tidligt efterår, når blomstringen er afsluttet, og de endnu ikke er gået ind i hvileperioden.
Hvis man ikke beskærer hvert år, kan væksten blive tæt og rodet og toppen meget tung. Samtidig med beskæringen benyttes lejligheden til at kontrollere, at støttepinden er sund og bindingerne ikke for stramme.
Skud, som har blomstret, skæres tilbage til et nyt kraftigt skud, som kan erstatte det. Det er ikke noget, der kræver nøjagtig angivelse af mål, da hver enkelt sort og plante er forskellig. Man må forsøge at forestille sig, hvor et nyt skud kan erstatte det gamle. Hvis der ikke er en passende erstatning på vej, skal der ikke beskæres. I stedet afkortes sideskuddene på det blomstrende skud til to knopper.
Selvom man bar en god fornemmelse for formen af den beskårne top, er det vanskeligt at forudsige erstatnings-skuddenes vækstkraft. Hvis væksten forekommer uensartet om foråret, skæres de længste skud tilbage for at give bedre balance i planten.