Vildtvoksende i Mellem- og Nordeuropa og Nordasien; oftest knyttet til fugtig bund, i Danmark især voksende i sure moser, tørvegrave, osv. Hos os sjældnere plantet end Vortebirk. Bliver ca. 20 m høj.
Bladene er i udspring dunede og endnu hen på sommeren med hår på undersidens nerver; hjerteformet eller bredt kileformet grund. Kraftige skud, i begyndelsen dunhårede.
Blomstring i april-maj med 3 cm lange hanrakler og 1,2-2 cm lange hunrakler,
som ved modning er 2,5-3 cm lange.
Barken er hvid med vandrette, mørke striber af barkporer; forbliver jævn forneden på ældre stammer i modsætning til Vortebirk. Ofte med heksekoste i kronen fremkaldt af angreb af en strålesvamp, Taphrina betulina.