Dværgcypres - Chamaecyparis

Navnet dværgcypres hentyder antage­lig til koglerne, der i modsætning til koglerne hos den ægte cypres er meget små. De dyrkede arter er hårdføre og hjemmehørende i Nordamerika og Ja­pan, hvor de bliver 20-60 m høje. De mange varieteter og sorter har va­rierende højder og vækst, fra kryben­de, pudeformede buske til høje træer med smal, pyramideformet krone. Dværgcypres forveksles ofte med Thu­ja. De to slægter adskilles let ved koglerne, som hos Thuja er aflange med taglagte skæl, men hos dværgcy­pres næsten kuglerunde, træagtige og med kantlagte skæl, hvorpå der ofte findes en tydelig torn.

Gule skudspidser er typisk for denne varietet af Chamaecyparis lawsoniana.

Dværgcypressens små kugleformede kogler er til at begynde med gulgrønne, men bliver senere brune.

Vækstkrav: Arterne er overvejende hjemmehørende i bjergskove nær ky­ster sammen med andre nåletræer. Her i landet trives planterne bedst i en muldrig jord med tilstrækkelig vand­holdende evne. De vokser bedst under gode læforhold.

Pleje: Formeres almindeligvis ved stik­linger i begyndelsen af maj eller i juli-august. Arterne formeres ved frø. Disse plan­ter kan også anvendes som grundstammer for mere vanskelige varieteter, der formeres ved sidepodning. Podningen foretages i februar eller august på grundstammerne, der er flyttet ind i væksthus. Udplantning af stedsegrøn­ne bør ske på den tid, hvor planten

hurtigt igen kan danne nye rødder. Tidspunktet bør være i april-maj eller i august, hvor planten vandes godt igen­nem inden og efter udplantningen. Jorden bør dækkes med løv eller tørve­strøelse. Beskæring skal undgås.

Ædelcypres (Chamaecyparis lawsoniana); et smukt pyramideformet eksemplar.

Anvendelse: De mange vækstformer og nålenes varierende farver gør, at dværgcypres kan anvendes på næsten alle tænkelige steder i en have: fritvok­sende i en græsplæne, mellem andre nåletræer, i busketter, ved indgangen til huset, som udklippet hæk mod vej og naboer eller i staude- og stenbede.

Den japanske solcypres (Chamaecyparis ob/usa), her 'Nana Gracilis' , er dekorativ og lidet pladskrævende.

Retinospora: Hos nåletræerne er kim­planternes blade oftest nåleformede, og det antages at være den oprindelige form, også hos slægter med skældanne­de blade. Hos dværgcypres og Thuja findes flere artsformer , hvor de unge nåleformede blade bibeholdes selv hos ældre træer; og disse former sammen­fattes under navnet retinospora.

Arter, varieteter og sorter:

Hvid cy­pres (Chamaecyparis thyoides) har fået sit danske navn efter træets fine, hvide ved. Træet bliver indtil 25 m højt og stammer fra den østlige del af Nord­amerika. Varieteten ericoides bevarer ungdomsformen med helt nåleformede blade, der er blåliggrønne, og med en buskagtig vækst.

Nutkacypres (Chamaecyparis nootkatensis) 'Pendula' med elegant hængende grene. Nutkacypres der er udbredt over et stort område i den vestlige del af Nordame­rika, bliver 30-40 m høj og har afskallende, brunlig bark. Væksten er smalt pyramideformet, og sidegrenene er hængende. Koglerne bliver ca. 1 cm i diameter og har kraftige torne.

Sorten 'Lutea' har gule unge skud. Den vokser langsommere end selve arten. 'Pendula' har udbredte, bueformede grene, og de hængende kviste virker meget dekorative. 'Pendula' er især velegnet som solitærplante.

Solcypres (Chamaecyparis obtusa) er indført til Europa 1861 fra Japan og dyrkes overalt på grund af de mange varierende former. I modsætning til de øvrige arters er bladene butte, og kog­leskællene har en ganske kort spids. Træet bliver i hjemlandet indtil 48 m højt, men bliver kun ca. 10 m her i landet. Væksten er bredt kegleformet; løvfarven mørkegrøn.

'Crippsii' har bleggrønne til bleggule nåle og en bred kegleform.

'Gracilis' har tætsiddende, mørkegrøn­ne nåle på korte skud.

'Nana Gracilis' har en kugleformet, senere mere kegleformet dværgvækst. Især anvendelig på steder med begræn­set plads.

'Lycopodioides' har dværgagtig vækst med ulvefodslignende skud. Velegnet i stenbede eller på gravsteder.

Ædelcypres (Chamaecyparis lawsonia­na) er indført til Europa i 1854 fra Syd­Oregon. Træet bliver i hjemlandet ind­til 60 m højt, her i landet ca. 20 m. I strenge vintre kan det tage skade af kulden, men anvendes dog overalt, da de talrige smukke former er meget dekorative. Arten har en pyramideformet krone med hængende topskud. Skuddene er grønne på oversiden og svagt rødspætte de på undersiden.

'Alumi' har en tæt søjleformet, kraftig vækst; nålene er blågrønne. Planten er hårdfør.

'Aurea Kelleriis' er en dansk sort med kegleformet, ikke for kraftig vækst og lyst gulgrønne nåle. Hårdfør.

'Fleteheri' har en tæt, søjleformet, ret langsom vækst og blålige nåle. Ikke særlig hårdfør.

'Hollandia' har en kraftig, pyramide­formet vækst og mørkegrønne nåle. Hårdfør.

'Minima' har en meget tæt, keglefor­met dværgvækst og mørkegrønne nåle. 'Minima Glauca' er også kegleformet, men med blågrå nåle. Begge velegnede i stenbede eller på gravsteder. 'Moerheimii' er kraftigtvoksende og har gulgrønne nåle. Hårdfør.

'Silver Queen' har en kegleformet, ret langsomtvoksende vækst og gulgrønne nåle. Denne farve er især udpræget på de unge nåle og bliver med alderen mere grøn.

'Wisseli' har en slank, søjleformet vækst og smukke bregnelignende små­kviste med mørkt blågrønne nåle.

Ærtecypres (Chamaecyparis pisifera) bliver i hjemlandet, Japan, op til 30 m høj, men her i landet en del lavere. Væksten er smalt kegleformet. Skud­dene er på undersiden stærkt hvidspæt­tede, og koglerne er omtrent på stør­relse med ærter.

Sorten 'Aurea' har gulgrønne nåle.

'Nana' har tæt pudeformet, meget langsomt voksende vækst. Nålene er blågrønne og korte.

'Plumosa' har bred, buskagtig vækst med bløde, krusede skud.

'Squarrosa' har bløde, fjerformede kviste og blågrønne nåle.