Plantens danske navn hentyder til hunraklernes lighed med humlekopper og bladenes lighed med løvet hos avnbøg, som den er i nær familie med. Hanraklerne udvikles dog allerede om efteråret, mens avnbøgens hanranker først viser sig om foråret. Hunblomsterne sidder parvis, omgivet af et fælles dækblad. Frugtstanden er omgivet af humlelignende dækblade og bliver 4-6 cm lang. Løvbladene er aflange, dobbelt savtakkede i randen og forsynet med hår hen langs undersidens bladnerver; humlebøgen kan derved let kendes fra avnbøgen, som har helt glatte blade. Humlebøg udvikler sig til et rundkronet træ på 8-15 m's højde. Barken er grå og grenene først hårede, senere glinsende olivenbrune.
Frugtstandene hos humlebøg (Ostrya carpinifolia) minder om humlekopper.
Vækstkrav: Humlebøg er et fordringsløst træ, som trives på selv den magreste jord. Ikke desto mindre foretrækker den en lun plads, i læ for blæst.
Pleje: Humlebøg formeres ved udsæd af nyhøstede frø i september; frøene kan dog også opbevares i fugtigt sand indtil det tredje forår, før man sår dem i et fugtigt bed. I begge tilfælde bør de unge planter beskyttes mod frost ved hjælp af granris. Som parktræ er humlebøgen let at have med at gøre. Plejen indskrænker sig til udtynding af kronen på de ældre træer; men af hensyn til kronens naturlige udvikling bør der ikke foretages egentlig beskæring.
Anvendelse: Med alderen bliver humlebøg et ret anseligt træ, som kræver god plads. Den er derfor bedst egnet til parker og større haver.
Humlebøgen er et parktræ og ligesom bøg, elm og hestekastanje for stor og
for grådig til småhaver.