Japankvæde er løvfældende buske med ofte ranglet eller riset vækst. Til gengæld er de fyldt med smukke »æbleblomster« i det tidlige forår, og senere har de dekorative, spiselige frugter. Chaenomeles kommer af græsk chaino = gaber og meles = æble og skulle hentyde til, at frugten spaltes ved modningen.
Japankvæde har oprette eller udbredte, tornede grene. Bladene er modsatte og takkede. Blomsterne er femtallige, oftest røde, og sidder samlet i små knipper. Frugten er en femrummet kernefrugt med mange frø.
De duftende frugter af japankvæde.
Vækstkrav: Alle typer af japankvæde trives i enhver almindelig havejord og blomstrer rigest i fuld sol. De tåler blæst og er hårdføre i Danmark.
Pleje: Arterne kan formeres ved frø, mens sorterne formeres ved stiklinger i juni-juli. Nemmere er det dog at benytte aflægning, hvor man bøjer nogle grene ned til jorden, fastholder dem med en bøjle af ståltråd og skovler jord op over dem. De jorddækkede grendele slår hurtigt rødder og kan skæres fri fra moderplanten og forsigtigt graves op, uden at rødderne ødelægges. De helt lave typer breder sig ofte af sig selv på denne måde. Plantens naturlige, tætte vækst betyder ofte en nedsat blomstring; derfor bør ældre buske af og til udtyndes ved bortskæring af de ældste grene helt fra basis ved jordoverfladen. Benyttes japankvæde som espalierplante op ad en varm mur, bør man jævnlig foretage tilbinding af de nye skud. Japankvæde er en sund plante, der sjældent angribes af skadedyr eller sygdomme.
Espalier af japankvæde (Chaenomeles speciosa).
Anvendelse: Japankvæde er en smuk prydbusk, både som solitærplante og i busketter; dens dekorative værdi ligger til dels i den tidlige blomstring. Som hos æble udvikles blomsterne på toårige kortskud; stærk beskæring vil derfor gå ud over blomstringen det følgende år. Om efteråret og en 'del af vinteren har buskene en mængde dekorative frugter, der først er grønne, senere gule. De er vellugtende og spiselige og især egnet til marmelade og gele, som har en frisk og krydret smag. Frugterne er meget hårde og vanskelige at skære i stykker. Som espalier op ad en lun sydmur er japankvæde velegnet. Her blomstrer den endnu tidligere end ellers, og ved sporebeskæring som hos espalieræbler kan man fremtrylle en særlig rig blomstring. Japankvæde kan drives i blomst sidst på vinteren, både i vinterhave og i stue.
Dværgformen af japankvæde (Chaenomeles japonica) har dekorative frugter.
Arter:
Chaenomeles japonica er en tæt busk med knap meterhøje, tornede grene. Dens cinnoberrød e blomster udvikles i maj, kort efter løvspring. Frugterne er næsten kuglerunde og gule; de holder til langt hen på vinteren. Det er den mest robuste type, anvendelig som bundplante i lyse busketter.
Chaenomeles speciosa bliver 2-3 m høj med en tæt forgrening med opadrettede, ret tornede grene. Blomsterne er store og skarlagenrøde. frugterne aflange, 4-6 cm store, gulgrønne med rødlig solside.
Sorter: De to arter af japankvæde er krydset, og der er opstået en lang række sorter, af hvilke de vigtigste er 'Boule de Feu' med karminrøde blomster og æbleformede frugter; 'Crimson and Gold' med mørkerøde blomster og middelstore, grøngule frugter, den mest plantede sort i vore haver; 'Fire Dance' med halvfyldte, skarlagenrøde blomster og smalt æbleformede, gulgrønne frugter. 'Nivalis' har hvide blomster, men er ikke særlig rigtblomstrende; 'Pink Lady' er den bedste af de lyserøde sorter; frugterne er æbleformede. 'Snow' har hvide blomster. 'Vesuvius' er en flad, lav plante med udbredte grene, mængder af røde blomster og æbleformede frugter.