Menziesia er en skovbundsplante fra Nordamerika og det nordøstlige Asien. Den har navn efter lægen og botanikeren Archibald Menzies, som i slutningen af det 18. årh. beskreven række hidtil ukendte planter. Den hører til lyngfamilien og trives under samme forhold som de fleste af sine slægtninge, i let skygge og sur jord. Den er løvfældende, med modsatte blade og klokke- eller krukkeformede blomster, samlet i endestillede klaser; de ser omtrent ud, som om de var lavet af voks.
Vækstkrav: I haven bør man give dem samme betingelser som ude i naturen, dvs. plante dem under letskyggende træer som birk, lærk, robinie eller skyrækker og i en surbund magen til den, man anvender til rododendron.
Pleje: Menziesia formeres lettest på voksestedet ved aflægning af nedkrogede grene; men man kan også stiklingeformere dem i en drivbænk med halvmodne skud i forsommeren. De skal nok slå rod, men det tager lang tid. Frøformering kan ikke anbefales. Buskene plejes som klokkelyng og rododendron. En topdressing hvert efterår med blade eller grannåle er en god foranstaltning, og de skal have vand i tørre perioder.
Anvendelse: Skovbundsplante under rododendron og andre af havens buske og træer.
Arter: Menziesia ciliicalyx har en tæt vækst og bliver kun 60 cm høj. Grenene er grågule, bladene mørkegrønne med grågrøn underside. Blomsterne sidder 3-5 sammen i endestillede klaser; de er gulgrønne til sartpurpur. Menziesia pilosa fra det østlige Nordamerikas bjergskove bliver 150 cm høj. Grenene er rødbrune og hårede, og bladene er 1-5 cm lange og sidder på 1 cm lange stilke. Blomsterne er rosa. Arten kendes på den afflagende bark. Menziesia purpurea er ligeledes 150 cm høj. Grenene er fint hårede og bladene runde med en skarp spids for enden. Blomsterne udvikles i spidsen af forrige års skud; de er røde og nikkende, og blomstringen finder sted i maj-juni ligesom hos de to andre arter.