Oliventræet stammer fra Orienten og blev i oldtiden udbredt langs Middelhavets kystegne som en af vore ældste kulturplanter. Det trives i de egne, hvor der er rigelig vinterregn og sommertørke; træet trives selv der, hvor jorden er næsten borteroderet, så at ikke meget andet kan gro. Det tåler temperaturer ned til -8°C, og kølige perioder om vinteren er nødvendige for blomstringen. Om sommeren kan oliventræet tåle meget høje temperaturer. Fra Middelhavsegnene er det indført til New Zealand, Sydafrika og California.
Det bliver sjældent over 10 m højt, og hvor træerne passes, holdes de lave for at lette frugtplukningen. Bladene er modsatte, kortstilkede, smalt lancetformede og læderagtige med mørkegrøn overside og gråfiltet underside. Blomsterne er små, hvide og vellugtende; de sidder i små klaser i bladhjørnerne; blomstringen falder tidligt på året. Frugterne er runde eller aflange og ligner små blommer; de bliver ved modenhed sorte. Nogle frugter plukkes grønne og umodne; på dette stadium indeholder frugten et glykosid, som smager meget bittert; men bitterstoffet fjernes, når man lægger de grønne frugter i lud i nogle dage; derefter skylles luden ud med flere hold vand, hvorefter frugterne lægges i en 6-8% saltlage. Efter 1-6 måneder i lagen kan frugterne bruges som pynt til forskellige retter eller til cocktails.
De modne frugter, som plukkes om vinteren, presses let og uden varme, hvorved man får den fine »jomfruolie«. Resten presses noget hårdere og under moderat varme; produktet bliver spiseolie. Ved at presse under endnu højere temperatur fås mere olie, som anvendes som madlavnings- eller lampeolie. Endelig presses den sidste olie ud ved høj temperatur og brug af olieopløsende midler; herved udvindes olie, som kan anvendes til billigere sæber m.m. Olieindholdet i frugtkødet kan være 60%, mens det i kernerne ligger på 12-15%.
I Middelhavslandene ser man ofte århundredgamle oliventræer på over 10 m's højde.
Olivengren med umodne frugter, som vi bruger til pynt på maden.
Pleje: Oliventræet bør hos os dyrkes i kraftig jord og have rigeligt vand og næring i vækstsæsonen. Om vinteren skæres der kraftigt ned på vandingen. Formeringen sker ved frø eller ved stiklinger af modent træ, som skæres om vinteren. Som stueplante spiller oliventræet ingen rolle; men det kan dyrkes som baljeplante på en lun plads i haven og tages ind efter den første frost, der giver mulighed for blomstring og frugtsætning.
Andre arter:
Kap-oliven (Olea capensis) fra Sydafrika danner en lille busk med store, vellugtende, hvide blomster i endestillede klaser. Bladene kan blive 10 cm lange.
Gulbladet oliven (Olea chrysophylla) fra tropisk Afrika har kortstilkede, lancetformede blade med gulbrun filt på undersiden. De hvide blomster dufter behageligt.