Poppel - Populus

Inden for denne slægt kendes ca. 40 arter, hvoraf kun en enkelt er vildtvok­sende i Norden, mens resten er ud­bredt over det meste af den nordlige halvkugles tempererede områder. Ud­over disse ca. 40 arter er der opstået et langt større antal hybrider, hvoraf nog­le er fremkommet ved spontane kryds­ninger i naturen og andre ved bevidst krydsningsarbejde under kultur. Poplen er et løvfældende, hurtigtvok­sende træ med oftest bred krone. Vin­terknopperne er omgivet af harpiks­holdige skæl, og skuddene er enten kantede eller runde med grenmarv. Bladene er spredte, langstilkede, of­test bredt ægformede til lancetforme­de, helrandede eller indskårne; aksel­bladene er affaldende. Flere arter har honningkirtler nede ved bladgrunden. Blomsterne sidder i lange, hængende rakler med fligede rakleskæl. Han- og hunblomster er ved grunden omgivet af en lav skål, der anses for enten et stærkt reduceret bloster eller en udvi­delse af blomsterbunden. Hanblom­sternes mange støvdragere har smukt røde støvknapper; hunblomsterne har en enkelt frugtknude med to store forgrenede, grønne eller rødlige støv­fang. Poppel befrugtes ved vindbestøvning. Frugten er en 2(-4)-klappet kap­sel og modner før løvspring. Den er forsynet med frøuld, bestående af mange silkeagtige hår.

Frøuld hos rabarberpoppel (Populus lasio­carpa).

Popler er hurtigtvoksende træer, der ofte udplantes som læhegn i markskel.

Vækstkrav: Popler stiller normalt in­gen specielle krav til den jord, de vokser på, men holder dog mest af en ret fugtig jord, i hvilken de til gengæld udvikler sig smukt og frodigt. På så­danne jorder kan de sende rødder indtil 20 m ud fra stammen og herfra danne tætte poppel krat med talrige rodskud.

Pleje: Popler lader sig formere på en række forskellige måder og næsten altid med stort held. De frøformerede arter skal helst sås omgående efter frømodningen af hensyn til frøets spi­ring. Stikning anvendes oftere end frø­formering; i dette tilfælde skal materia­let skæres af toårige skud umiddelbart før stikningen. Der kan stikkes direkte på friland på en god, muldet jord. Rodskud opgraves og udplantes direk­te på voksestedet efter løvfald.

Visse poppelarter tåler stærk tilbage­skæring (styning).

Arter:

Slægten Populus inddeles ofte i de 5 følgende grupper: sortpopler; aspe; hvidpopler; rabarberpopler og balsampopler .

Sortpopler. Barken bliver på disse tid­ligt furet. Knopperne er ret store, klæbrige og noget duftende. Bladstil­ken er sammentrykt, bladpladen med delvis gennemskinnelig rand.

Populus angulata regnes undertiden for en hybrid, idet den står kanadisk poppel nær, men dog adskiller sig ved sine karakteristiske, skarpkantede un­ge skud og fint tandede rakleskæl. Denne poppel er bredkronet, indtil 30 m høj, men i øvrigt med varieret vækst. Knopperne er grønlige, bladene trekantet-ægformede og indtil 18 cm lange. Den har to kirtler ved basis af bladpladen og trives bedst på mager jord med rigelig fugtighed. Formeres ved stiklinger.

Populus berolinensis er en hybrid, der normalt bliver indtil 25 m høj. Unge individer er søjleformede; men med alderen antager kronen en bredere og mere overhængende vækst. Skuddene er korte, opstigende, tæt hårede og grågule; vinterknopperne er store og grønlige. Bladene er glatte med en smal, gennemskinnelig rand, ægforme­de, ca. 10 cm lange og 5 cm brede. Bladranden er savtakket. Bladoversi­den er mørkegrøn, mens undersiden er hvidlig. Et særdeles vind- og hårdført by træ, der endog tåler nogen bygas. Det sætter mange rodskud indtil 20-25 m fra hovedstammen, hvilket reduce­rer anvendelsen i bebyggede områder. God som læplantning; formeres ved stiklinger eller rodskud.

Kanadisk poppel (Populus canadensis) er et højtvoksende træ, omkring 30 m, med en kraftig stamme og bred krone. De unge skud er svagt kantede og glatte, farven gulbrun. Bladene er trekantede med lige afskåret basis, 7-10 cm lange og omkring 6 cm brede. Under det sene løvspring er bladfarven rødlig. Ved bladgrunden sidder 1-2 kirtler. Formeres bedst ved stiklinger af velmodne skud. Den tåler kraftig tilbageskæring (styning) og har tidlige­re været med til at give især fynske landskaber deres særpræg. For det me­ste har man dog anvendt landevejspop­pel (Populus canadensis 'Serotina') til formålet. Krydsninger mellem kana­disk poppel, virginsk poppel (Populus deltoides), sortpoppel (Populus nigra) m.fl. sammenfattes ofte under beteg­nelsen Populus canadensis-hybrida el­ler euro-americana.

Sortpoppel (Populus nigra) er et indtil 30 m højt træ med kraftig forgrening og kraftig, men løst opbygget krone. Skuddene er trinde, glatte og som regel farvede det første år; senere bliver stammen dybt furet og mørk, næsten sort. Bladene er tilspidsede, trekantede og 5-7 cm lange; blad ran­den er tandet.  

Oversiden er mørke­grøn, undersiden noget lysere med gullige bladnerver. Bladstilken er 3-5 cm lang. Hanraklerne er valse for­mede, omkring 10 cm lange og 1 cm brede; hunraklerne ser ud som hanrak­lerne. Den trives bedst på en sandet, fugtighedsbevarende muldjord. For­meres ved stiklinger af to-årigt materi­ale.

Populus nigra 'Italica' (pyramide­poppel) har smal, pyramidal vækst og er derfor ikke så pladskrævende som arten. God som by træ, men danner mange rodskud ved topbeskæring.

Aspe. Denne gruppe danner oftest mange rodskud. Skuddenes endeknop­per er ikke klæbrige, men blanke af indtørret harpiks. Årsskuddene er glat­te eller korthårede, bladene rundagti­ge og bugtet-tandede.

Amerikansk asp (Populus tremuloides) vokser på både tør og fugtig bund. Den bliver indtil 15 m høj med en let, men bred krone. Stammen er glat og lyst grågrøn, som ældre dog mørkere og furet. De unge skud er glatte, ligeledes grågrønne, senere rødlige. Endeknop­perne er brune og svagt klæbrige. Bla­dene er bredt ægformede, 3-10 cm lange, fint savtakkede og med rand­kirtler. Høstfarven er gul. Raklerne er 5-8 cm lange. Formeres bedst ved rodskud eller stiklinger.

Bævreasp (Populus tremula), se artik­len Bævreasp.

Hvidpopler. Barken er glat, ende­knoppen ikke-klæbrig, unge grene og blade hvidlige eller gråfiltede. Bladene er oftest lappede med sammentrykt bladstilk.

Gråpoppel (Populus canescens) er et indtil 30 m højt træ. Forgreningen er opadbuet med afsluttende pyramidal vækst. Unge stammer er gråfarvede, ældre mørke og dybfurede. Den har kraftig rodskuddannelse fra de højtlig­gende og langstrakte rødder. Knopper­ne er ægformede, rødbrune og hårede ved grunden. Bladene på de unge langskud er trekantet-ægformede, 5- 12 cm lange og 8 cm brede med mørke­grøn overside og hvidfiltet underside; bladranden er uregelmæssigt bugtet­tandet. Kortskuddenes blade er ofte større og mere rundagtige. Hanrakler­ne er 6-10 cm lange, hunraklerne 2-3 cm. Gråpoplen er normalt et vindført træ, der holder af en fugtig, neutral jordbund; den formeres bedst ved rod­stiklinger, der opgraves i det sene efterår eller tidlige forår.

Sølvpoppel (Populus alba) er et kraf­tigt træ, der kan blive 20-30 m højt. De kraftige stammer er først gråhvide ­senere med skorpet bark. Træet udvik­ler kraftige rodskud. De unge grene, knopper og bladstilke er hvidfiltede, vinterknopperne hårede. Bladene er bredt ægformede eller 3-5-lappede, bladranden dybt bugtet-tandet. Blade­ne er 4-12 cm lange og omkring 3-5 cm brede. Bladoversiden er jævn, glinsen­de mørkegrøn, undersiden tæt hvidfil­tet. Hanraklerne er 5-8 cm lange, hunraklerne 3-5 cm. Den stiller ikke særlige krav til jordbunden, men holder af en god, fugtighedsbevarende jord i fuld sol. Formeres bedst ved rodstiklinger, men kan frøformeres straks efter frømodningen . Rabarberpopler. Kaldes også storbla­dede popler. De har oftest ujævn bark og store, tykke, kegleformede knop­per, der ikke er klæbrige. Bladene er store og brede med hjerteformet grund.

Rabarberpoppel (Populus lasiocarpa) er et langsomtvoksende træ, der bliver 15-25 m højt. Barken er karakteristisk gråbrun med mindre barkfurer, senere affaldende. De unge skud er først filtede, senere glatte, gulligbrune og kantede. Knopperne er ægformede. Ældre skud er knudrede. Bladene er store, lysegrønne, dunhårede på un­dersiden, æg- til hjerteformede, 15-30 cm lange og indtil 20-25 cm brede. Bladstilken er rødlig og ca. 20 cm lang. Rabarberpoppel lader sig kun dårligt formere ved stiklinger; podning på kanadisk poppel (Populus canadensis) er derfor ofte nødvendig for et heldigt resultat. Podningen foretages i april.

Balsampopler. Barken er i de yngre år glat, men bliver senere noget furet. Knopperne, specielt rakle- og ende­knopper, er meget store, klæbrige og stærkt duftende. Bladstilken er trind eller firkantet, ofte kort.

Balsampoppel (Populus balsamifera) er et kraftigt træ med glatte, trinde skud. Den stammer fra det nordlige Nordamerika, hvor den vokser i fugtige skove eller ved flodbredder. Træet bliver omkring 30 m højt og danner en del rodskud. De unge skud er normalt trinde og glatte; farven er olivengrøn. Vinterknopperne er 2-3 cm store og dækket af en gul, duftende harpiks. Bladene er æg- til lancetformede med afrundet, ikke-hjerteformet basis, 7- 12 cm lange og 6-10 cm brede. Blad­randen er savtakket og håret, oversi­den matgrøn, undersiden hvidgrå. Bal­sampoppel formeres ved træagtige stiklinger eller ved rodstiklinger. Den trives bedst på en fugtig jordbund, men vokser tillige på både tør og mager jord.

Vestamerikansk balsampoppel (Popu­lus trichocarpa) er ligeledes et kraftigt træ med en bred, opadstræbende kro­ne; udvokset bliver det ca. 30 m højt. Barken er grålig og let furet. Unge skud er kantede, knopperne aflange og velduftende. Bladene er ægformede til elliptiske, afrundede ved basis, 12-25 cm lange og 5-10 cm brede, ofte læder­agtige. Oversiden er mat, undersiden hvidfiltet, og bladranden er savtakket. Formeres ved stiklinger.

Poplers levetid i Danmark svinger mellem 70 og 300 år. Selv medtagne hule træer kan opnå en anselig alder og fortjener at blive bevaret som landemærker.

En skov af popler giver et lyst og venligt indtryk. Her ses en krydsning mellem kanadisk poppel og sortpoppel (Populus euro-americana). Det lyserøde er en krydsning mellem en barnevogn og en bil (gyngehest / presset citron).

Krydsninger af kanadisk poppel er hurtigtvoksende træer, som ofte samles under betegnelsen Populus euro-americana.

Gråpoplens (Populus canescens) blade anta­ger før løvfald smukke gule høstfarver, der beholdes til den første nattefrost, hvorpå bladene kastes.

Popler og asp har en hurtig tilvækst. Veddet kan anvendes til bl.a. tændstikker.

Amerikansk asp (Populus tremuloides) har 5-8 cm lange rakler, der bærer med 3-5- lappede skæl.