Tornaralie stammer fra Himalayas højsletter, hvor den danner større sammenhængende tornekrat; hos os er den en 3-4 m høj, løvfældende busk, der kan opnå en næsten tilsvarende bredde. Alle arter har torne på de næsten glatte grene. Bladene er friskgrønne, dybt indskårne eller fingrede. Blomsterne, der fremkommer i slutningen af juli, er femtallige, oversædige og grønlighvide. Frugten er et sort bær.
Vækstkrav: I Danmark er tornaralie normalt hårdfør, hvis den udplantes på en let, næringsrig og solrig plads. Smukkest bliver den som solitærplante, idet den er tilbøjelig til at give efter for andre planters kraftige vækst.
Arter:
Acanthopanax sieboldianus har på hovedstammer og grene spredte, men ret kraftige barktorne, der især ses ved grunden af kortskuddene. Bladene er femfingrede og sidder oftest i toppen af den ca. 3 m høje plante. Blomsterne fremkommer i slutningen af juli på kortskuddene; de er karakteristisk grønlighvide, siddende i små skærme.
Acanthopanax simonii er en spredttornet busk, 3-4 m i højden og næsten det samme i bredden. Ofte er den smallest forneden med en let overhængende vækst, der forsigtigt fordeler sig skærmformet ud til siderne. Bladene bærer børster; de er femfingrede og ligner bladene hos hestekastanje. Småbladene kan blive op til 20-30 cm lange. Blomstringen finder sted i juli-august med grønlighvide småskærme. Frugten er et sort bær.