Saften af bittersød natskygge har muligvis været en bestanddel af den kærlighedsdrik, som forbandt Tristan og Isolde. Og i Donizettis opera Elskovsdrikken hedder kvaksalveren Dulcamara, hvis medicin overvinder ligegyldighed og had og fremtryller kærlighed.
Udtræk af denne plante har desuden været anvendt som middel mod månesyge, og det danske plantenavn natskygge er da også en direkte oversættelse af det tyske sygdomsnavn, Nachtschatten = månesyge (tungsind). Dulcamara betyder bittersød og hentyder til, at de unge skud først smager bittert, derefter sødt.
Bittersød natskygge er en dekorativ klatreplante, som især vokser på fugtig bund. Stænglerne bliver en til to meter lange og er træagtige ved grunden.
Under mildere klimaforhold end vore er natskyggen en busk, hos os en staude. Den blomstrer i juni-juli med klaser af små »kartoffelblomster«. Kronbladene er violette med hvide flige og to grønne pletter ved grunden. I midten af blomsten rager det gule støvrør frem.
Frugterne er røde bær, der som resten af planten er giftige.
Planten kan optræde som ukrudt i haver med meget fugtigt terræn, mest i rørsumpe ved grøfter, bække og småsøer.
På grund af dens værdi som »prydplante« er der sjældent grund til at bekæmpe den.
--