De vingeløse arbejdermyrer i færd med at flytte myrepupperne i myretuen.
Myrerne hører sammen med bier og hvepse til de årevingede insekter. Alle vore ca. 40 danske myrearter lever som sociale i store samfund, bestående af dronninger, hanner og de såkaldte arbejdere, som er vingeløse, sterile hunner.
Ved siden af frø, sommerfuglelarver og andre smådyr er bladluse-ekskrementer, honningdug, myrernes vigtigste føde. Den sukkerholdige honningdug hentes i bladluskolonier i nærheden af tuen eller »malkes« af bladlus, der holdes som husdyr i myresamfundet.
Myrer kan tumle genstande, der er tungere end dyrene selv.
På varme, stille dage i juli og august træffes »vingemyrer« i kæmpesværme. Sværmningen sættes i gang af vejret, og de vingede hunner og hanner fra mange tuer parrer sig i luften, ofte til stor glæde for insektædende fugle. Hannerne dør hurtigt herefter, mens de hunner, der har overlevet sværmningen, overvintrer og først lægger æg det følgende forår. Vor almindeligste art i haven er den lille sorte havemyre (Lasius niger), hvis tuer ofte findes under fliser og kantsten og som til tider viser sig indendørs. I haven kan de med deres gange underminere planter, som derved kommer til at stå løst. Hvis ødelæggelserne antager et for stort omfang, kan man ødelægge selve myreboet ved gennemvanding med kogende vand eller ren petroleum. Undgå at beskadige rødderne på planterne i nærheden. Der findes forskellige myrepulvere i handelen; de indeholder lindan og kan have nogen virkning.
Skovmyrerne bygger meterhøje tuer af grannåle.
De røde skovmyrer, som i skove og plantager bygger store tuer af grannåle, er rovdyr, som lever af insekter, insektlarver og små dyreådsler; de er udprægede nyttedyr, der er fredet bl.a. i Tyskland.