Logo

Caralluma - Caralluma

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Caralluma - Caralluma

 

Caralluma forekommer vildtvoksende i hele Afrika, Sydeuropa, Arabien og Indien. Planterne er oftest sukkulente, dvs. at plantevævet er stærkt vandfyldt og opbygget på en sådan måde, at fordampningen fra overfladen kun er ringe. Planterne kan herved klare sig i selv meget tørre områder. De bliver sjældent mere end 20 cm høje. Blom­sterne er stjerneformede og ofte meget indskårne.

 

Blomsterne hos Caralluma er stjerneformede og har en særlig lugt, som lokker fluer til sig.

 

Arter: Caralluma burchardii stammer fra de Canariske Øer. P. gr. af sin stærke vækst kraft bliver den brugt som grundstamme for andre, mindre kraf­tigt voksende Caralluma-arter. Blom­sterne er ikke særlig dekorative.

Caralluma europaea er hjemmehøren­de i Sydeuropa og Nordafrika. Blom­sterne vokser frem i skudspidserne. De er 1-2 cm store med en sortbrun bikrone.

Caralluma lutea stammer fra det østli­ge Sydafrika. Den er lav med 5-7 cm store, guldgule blomster i skærmfor­mede blomsterstande med ca. 20 blom­ster.

Caralluma melanantha stammer fra Østafrika. Den er lav med ca. 5 cm store sortbrune og gulplettede blom­ster, samlet i skærme.

 

Pasning: Caralluma gror bedst i brede, flade potter i en lerjord blandet med sand. Ved ompotning fjernes de ældste skud for at fremme væksten af nye skud. I vækstperioden om sommeren vandes regelmæssigt. Planterne kan stilles ud på en lun plads, hvor der ikke er for skarp sol. Om vinteren holdes planterne temmelig tørt ved en tempe­ratur, der ikke må komme ned under 10°C.

 

Formering: Skudstykker stikkes i en sandblandet lerjord. Frøene spirer på 1-2 uger ved en temperatur på om­kring 20°C.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.831 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her