Ficusslægten eller Figentræerne er en slægt med mange repræsentanter indenfor stueplantesortimentet. (foto: Birkefigen, Grædefigen - Ficus benjamina)
De er af vidt forskellig vækstform fra store træer til små, lave, krybende vækster. Det er planter, der stammer fra subtropiske og tropiske områder i Afrika og Asien, og de fleste kræver derfor varme og fugtighed for at vokse god t. De trives dog i almindelighed vel i stuerne, og med deres smukke, blanke blade af meget varierende form og struktur pynter de i enhver stue eller kontorbeplantning. De har alle større eller mindre mængder af hvid, tyktflydende mælkesaft, der har givet navn til nogle af arterne (gummitræer). Det er dog ikke disse, der almindeligvis bruges til gummiudvinding; det er en helt anden slægt (Hevea brasiliensis. Euphorbiaceae), men saften af f. eks. Ficus elastica indeholder de samme stoffer - Kautchuk, Guttaperka - og kunne for så vidt godt bruges til at lave bildæk af. Mange af de træagtige arter vokser villigt og hurtigt; de kræver derfor god plads og hyppige ompotninger såvel som beskæring, når de når loftet. I aulaer, ventesale og lignende højloftede rum kan man få fuld glæde af gamle eksemplarer af disse »stue«planter, men det kræver stort rodrum i form af kummer eller store baljer.
Stiklinge-formering af de fleste Ficus kræver varme og fugtighed. Det er dog muligt at få rod på et stort topskud på en plante, der er blevet for høj, ved at binde en håndfuld sphagnum omkring stammen, som såres lidt. Rundt om dette sphagnum bindes en sort eller mørk plastfolie. Efter nogen tid - 6-8 uger - hvorunder denne sphagnum holdes fugtig, har »stiklingen« rod og kan skæres af og pottes. For at hindre for meget udflod af mælkesaften kan man pudre såret med lidt pulveriseret trækul. Det samme trick kan for øvrigt bruges ved almindelig beskæring.
Mange Ficus »blomstrer« og sætter frugt, også i stuen. Blomsterne er meget mærkelige. Ligesom hos den spiselige Figen sidder de indeni det, der senere bliver til frugten: En slags opsvulmet blomsterbund. Deres bestøvningsforhold er også særprægede. Ganske bestemte insekter borer sig ind i »hulen«, hvor blomsterne er; her rumsterer insekterne og suger honning og lægger æg. Derved bestøves blomsterne, og frugten kan begynde at vokse. Larverne borer sig ud og sårer derved frugten; dette er nødvendigt, for at den kan modnes. I det følgende er Ficusslægten delt op i grupper af arter med nogenlunde ens vækstform og dyrkningskrav. De er ordnet alfabetisk efter de beskrevne arter.