Julelyng - Erica hyemalis - pasning

Julelyng - Erica graciIis - Lyngfamilien (Ericaceae)

Allerede i september står julelyng hos blomsterhandleren og lyser op med sin flammende røde top. Den kræver kalkfrit vand og en kølig stue, hvis den skal leve længe, men i en altankasse kan den blomstre lige til frosten kommer.

Julelyng er en klokkelyng, der stammer fra Sydafrika. Med sin mættede, røde blomsterfarve er den en dejlig plante til altankassen eller stuen, men man skal være meget energisk, hvis man skal få den til at overleve i flere år. Det er en surbundsplante, der bør vandes med afkalket vand. Desuden skal den helst stå lyst og køligt, men hvis man har den i stuetemperatur, betyder det blot, at man har glæde af den i kortere tid. Den tåler imidlertid ikke frost, og derfor kan den ikke overvintre på friland her i landet. Den kan blomstre januar måned med, og vil man ikke kassere den, bør den

skæres tilbage og opbevares køligt, men frostfrit resten af vinteren. Sidst i maj kan man plante den ud i haven på et skyggefuldt sted, og passe den med vand og gødning, til den forhåbentlig kommer i blomst i september.

Den kan formeres ved topstiklinger i august. De stikkes i ren tørvemuld, men det er svært at få dem i blomst. En anden lyngart, der sælges som stueplante. er Erica willmorei, der har rørformede røde blomster med hvide kronflige i april-maj. Desuden kan man få Erica biemelis. vinterlyng, med hvide blomster.

Råd om pasning

Vand og gødning

Julelyng skal vandes regelmæssigt. Hvis den tørrer ud, taber den straks alle blomsterne, og man risikerer, at hele planten dør. Den bør vandes med kalkfrit vandmen hellere kalkholdigt vand end intet vand! Efter afblomstringen vandes sparsomt. De planter, man køber om efteråret, behøver ikke at gødes.

Lys og temperatur

Julelyng bør stå så lyst som muligt, og i blomstringstiden skal temperaturen helst være nede på 10-150 C Det kan være svært at overholde i en stue, men så må man blot affinde sig med, at blomstringstiden afkortes. Det er også grunden til, at julelyng egner sig bedre i en altankasse. Vil man overvintre planten, skal den stå endnu køligere, helst ved 5-80 C, men alligevel frostfrit.

Jord og omplantning

Hvis man har planten så længe, at jorden skal fornys, bruges tørvemuld uden kalktilsætning med pH omkring 4.

julelyng er meget dekorativ med sine flammende røde blomster, men der findes også klokkelyng med hvide blomster, der kan dyrkes som stueplanter, for eksempel Erica persoluta og høstlyng: Erica vagans 'Alba'.

Der findes omkring 500 kendte arter af slægten Erica, og af dem stam­mer ikke færre end de 470 fra Sydafrika, omkring 8 fra det tropiske Afrika og resten fra Europa. Desværre må disse lyngformer, der bru­ges som potteplanter, nærmest betragtes som engangsplanter, fordi de fleste stuer er for varme for dem om vinteren. Til gengæld tåler de hel­ler ikke frost, så de kan ikke overvintre udendørs. Det er ganske enkelt planter, man køber i blomst, glæder sig over et par uger i stuen og kasserer. På den måde kan de sætte kulør på stuen sidst på efteråret og i begyndelsen af vinteren, før azaleaerne kommer i blomst.

Skal denne klokkelyng kunne holde fra år til år, må den stå i husets køligste rum, mens den er i blomst. Efter afblomstring stilles den til hvile ved omkring 7°C. Plant den ud i haven i maj og tag den ind igen sidst i september, inden den sætter blomsterknopper.

E. graciiis indførtes i 1774. Dens blomster er dybt rosa. Den hvide form hedder E. gracilis »Alba« og kaldes også E. nivalis. Disse to ser man i forretningerne fulgt op lige før jul af E. hyemalis, med længere, lyst røde og hvide klokker. Alle varieteternes blomster holder længe.

Ved køb af lyng i potter, skal man vælge eksemplarer, der lige skal til at blomstre. Se efter at blomsterne er nyudsprungne, og bladene er smidige. Hvis planterne har været tørre, vil blade og kviste være hårde, og det kan de ikke overleve. Ryst planten for at konstatere, at bladene ikke drysser.

Her Erica »Limelight«. Lyngen fra Sydafrika skal helst stå i en kold stue. 

Mange hybrider kan dyrkes fra frø.

STØRRELSE: E. gracilis bliver om­kring 45 cm høj, E. hyemalis ca. 60 cm.

VÆKST: Skyder ca. 25 cm på en sæ­son.

BLOMSTRING: Sent forår og tidlig vinter. E. gracilis blomstrer først fulgt af E. hyemalis.

DUFT: Ingen.

LYS: De skal stå meget lyst. Skal de overleve fra år til år, må de anbrin­ges i en vindueskarm.

TEMPERATUR: Det ideelle vil være ca. 7°C, og 15°C er maksimum. Jo køli­gere planten står, des længere holder den.

VAND: Brug enten regnvand eller andet kalkfrit vand. Rodklumpen skal være konstant fugtig. Vand 2-3 gange om ugen.

GØDNING: Ikke nødvendig, hvis den holdes som engangsplante. Skal den holde flere år, skal vandingsvandet tilsættes flydende gødning hver 14. dag i vækstperioden. LUFTFUGTIGHED: Stil potten på våde sten eller pak den i fugtig spag­num.

RENGØRING: Ikke nødvendig, skønt en ugentlig douche med blødt vand vil være gavnlig. Brug ikke bladglans.

LUFTFUGTIGHED: Skal have frisk luft og ikke tør, varm luft. Om sommeren bør den stilles udendørs og overbruses hver uge.

JORD: Kalkfri spagnumkompost.

OMPOTNING: Ompottes hvert for­år, i plasticpotte, da den er mindre tilbøjelig til at tørre ud heri end i en lerpotte. Klem komposten godt ned om rødderne.

BESKÆRING: Skær planten hårdt til­bage efter afblomstring - til ca. halv højde.

FORMERING: Skudspidsstiklinge ta­ges sidst på sommeren og stikkes i en kasse med sand og spagnum. Dæk med plastic eller glasplade for at be­vare fugtigheden. Temperaturen skal holdes omkring 15°C. En formerings­kasse giver det bedste resultat.

LEVETID: Må betragtes som en kort­varig glæde. Den kan måske holde en ekstra sæson, hvis den stilles uden­dørs om sommeren.

SELSKABSPLANTER: På gæsteop­træden mellem grønne planter gør den sig godt.

LET/VANSKELIG: Let, hvis den ikke skal holde for længe. Skal den over­leve i flere år, er det bedre med gartnerens omgivelser end en stue.

--