Clivia sættes i
forbindelse med gammeldags draperede forhæng fra klunketiden. Imidlertid er det
en vældig god stueplante, som passer i moderne interiør med sine smalt
tungeformede blade, som står blanke året rundt. Hvert forår skyder den en
stængel med en klynge af strålende, orangefarvede trompetblomster. Det
forvandler den fra en ret ordinær, grøn bladplante til et eksotisk vidunder.
Clivia har sit
hjemsted i Natal i Sydafrika, hvorfra den blev hentet i begyndelsen af det 19.
århundrede. Den tilhører familien Amaryllidaceae, og af årsager, som for
længst er gået i glemmebogen, blev den opkaldt efter hertuginden af
Northumberland, hvis pigenavn var Clive.
Planteforædlere har
gennem tiden arbejdet med denne plante og fremelsket blomster med alle
mellemtoner fra hvidgul til mørk
orange. Nogle har
mere åbne trompeter end andre, men navnet er det samme for alle disse
frembringelser. Den art, som er på markedet, er Clivia miniata og dens varietet
C. miniata »Variegata«, hvis blade har en cremefarvet længdestribe.
Klivia fås om
foråret og tidligt på sommeren med blomsterknop i plantens midte. Man må sikre
sig, at knoppen ikke er beskadiget, og at bladene er mørke og skinnende. Har
man et særligt smukt eksemplar, kan det formeres enten ved deling eller ved
sideskud. Planter, der stammer fra frø, vil ikke nødvendigvis få blomster af samme
farve som moderplanten; de kan variere ret meget i kvalitet. Får den lov at
sætte frø, vil den sandsynligvis ikke blomstre det næste år. Sår man frø fra
egen plante, må det gøres, mens frugten er rød; indkøbt frø må sås omgående.
En ung Clivia miniata
(billede øverst:), sandsynligvis blomstrende for første gang. Den vil være
tilfreds med denne pottes tørrelse i nogle år; det medfører at blomsterstanden
(billede herover) vil blive større og større.
Clivia miniata var.
citrina, en lys gul form.
STØRRELSE: En
udvokset plante er ikke højere end 50 cm.
VÆKST: En sund
plante sætter 5·6 blade om året.
BLOMSTRING: I
februar/marts. Når blomsten er visnet, fjernes den for at hindre frøsætning,
der vil svække væksten.
DUFT: Ingen.
LYS: Klarer sig
næsten overalt i stuen, men sætter villigst blomster i et nordvendt vindue.
TEMPERATUR: Skal i
hvileperioden om vinteren stå ved 7-10°C. Hæv temperaturen til ca. 15°C, når
blomsterknoppen er synlig. Om sommeren ikke over 22°C.
VANDING: Holdes i
hvileperioden forholdsvis tør ved vanding hver 14. dag. Vand rigeligt i
blomstringstiden og i resten af vækstsæsonen, dvs. mindst l gang om ugen.
GØDNING: Under
væksten gives gødning l gang ugentlig.
LUFTFUGTIGHED: Som
de fleste andre planter holder den af fugtig luft. Stil potten på våde sten.
RENGØRING: Tør
forsigtigt bladene af med en fugtig klud. Brug ikke bladglans.
STUELUFT: Meget
tolerant.
JORD: Pottemuld nr.
2.
OMPOTNING: Unge
planter bør ompotte s hvert forår. Større planter bør helst stå i fred, men en
topdressing hvert 2.-3. år er gavnlig. Vær varsom med de kødede rødder under
omplantning og brug ikke for store potter.
BESKÆRING: Ingen,
bortset fra fjernelse af de nederste blade efterhånden som de visner.
FORMERING: Ved
deling af store planter eller ved sideskud efter blomstring. De kan sås;
spiringstemperatur ca. 18°C. Høster man eget frø, skal det have lov at modne,
hvilket kan tage ca. 10 måneder.
LEVETID: Meget
længe.
SELSKABSPLANTER: Kan
bruges i så at sige alle sammenplantninger, men ses oftest alene.
LET/VANSKELIG: En
meget let og taknemmelig plante. Ved god pasning bliver blomstringen rigeligst.
Ompotning
1. Clivia klarer sig
bedst, når rødderne fylder potten ud. Pot om, når rødderne vokser ud gennem
drænhullet, og væksten går i stå.
2. Tilbered et
nummer større potte med drænlag og et lag kompost nr. 2.
3. Hold potten med
den ene hånd og støt potteklumpen med den anden.
Bank pottekanten,
til planten løsner sig.
4. Med en pind eller
blyant fjernes forsigtigt mest mulig af den gamle jord, uden at de kødede
rødder beskadiges.
5. Anbring planten
midt i den ny potte.
6. Fyld op med frisk
kompost. Sørg for at alle rødder er dækkede. Tryk jorden sammen. Stil den
skygget og uden vand i 2 dage. Det vil stimulere rodvæksten.
Formering: Sideskud
1. Sideskud kommer
på siden af moderplanten efter afblomstring.
2. Klargør en lille
potte med dræn lag og et lag kompost nr. 2.
3. Hold den gamle
potte med den ene hånd, støt klumpen.
Bank potteranden,
til planten løsner sig.
4. Skær sideskud med
tilhørende rødder fra moderplanten med en skarp kniv.
5. Har sideskuddet
ingen rødder, kan det ikke gro.
6. Sæt den lille
plante i den ny potte, tryk jorden fast om den og vand.
Deling
Store planter kan
deles tidligt om foråret.
1. Tilbered to
potter med drænlag og kompost.
2. Tag planten ud af
potten og fjern mest mulig af den gamle kompost uden at de sarte rødder
beskadiges.
3. Bræk forsigtigt
rodklumpen midt over.
4. Pot dem hver for
sig på sædvanlig måde.
Luftfugtighed
Stil potten i
underskål med vand og småsten eller Leca. Potten må ikke røre vandet.
Rengøring
Vask bladene med en
blød klud eller svamp med lunkent vand.
Støt bladet med den
ene hånd. Undgå bladglans.
Efter afblomstring
Når blomsterne er
visne, skæres stilken af så langt nede som muligt.
Hvad gik galt?
1. Bladene bliver
brune og forbrændte. Direkte sol på våde blade.
Flyt den bort fra
solen og undgå at vande i solskin.
2. Hvide uldagtige
pletter på bladene. Uldlus.
Fjernes med vatpind
dyppet i sprit, eller sprøjt med malathion.
3. Bladene krøller.
For tør. Vand og overbrus omgående; vand regelmæssigt.
4. Nyvæksten blød,
ingen blomstring. For varmt. Stilles køligere.
5. Ingen vækst For
koldt; stilles lunere.
6. Bladene blege;
ringe blomstring. Mangler gødning.
7. Planten rådner
ved basis. Overvanding.
Lad den tørre, til
den retter sig. Vand derefter mere behersket.