Lykkekløver - Oxalis lasiopetala
Der findes mange arter af Oxalis, og dem man dyrker som stueplanter, kalder man gerne lykkekløver. Oxalis lasiopetala har en sky af små klokkeformede blomster hele sommeren. Alle arter er taknemmelige og letdyrkelige, men de skal behandles lidt forskelligt.
Oxalisarterne deler sig stort set i to grupper, hvoraf den ene har tykke, korte rodknolde, »rhizomer«, mens den anden har lange, skælbesatte jordstængler. Man kan let finde ud af, om en Oxalis har rodknolde eller ej. Først vander man pottejorden grundigt igennem. Næste dag slår man rodklumpen ud og skiller den ad med en flad pind, indtil rødderne kommer frem. De planter, som har rodknolde, opsamler reservenæring i knoldene, og de trives bedst ved at få lov til at visne helt om vinteren. Derfor ophører man med at vande dem i oktober-november og fjerner derefter toppen. De arter, som har skællede jordstængler behøver ikke hvile om vinteren. De kan stå lyst og varmt, og vandes hele vinteren.
Man kan omplante lykkekløver i februar, og samtidig se efter, om der er dannet yngelknolde på rodknolden. Dem kan man nemlig udplante i en potte for sig selv, hvis man vil have nye planter. De arter, der har jordstængler, kan man formere ved deling. Når planterne bliver store og fyldige i løbet af sommeren, vil en del af blomster og blade efterhånden visne. Dem kan man fjerne med det samme ved at trække dem lige opad, samtidig med at man holder i potten. Alle Oxalis-arter skal stå så lyst som muligt hele sommeren, så blomster de bedst. Men de fleste arter klarer sig bedst, hvis de ikke står alt for varmt.
Oxalis lasiopetala har tredelte kløverblade og rosafarvede blomster på lange stilke. Den er meget rigtblomstrende, blot den får tilstrækkeligt med lys. Oxalis deppei er en firkløver, og bladene har brune siksakstriber, der danner en krans omkring midten. Blomsterne er lysrosa, og kommer fra august til november. Oxalis pes-caprae har trekoblede blade med hjerteformede småblade og blomsterne er gule. Oxalis regnellii er ret ny i kultur, men adskiller sig fra de øvrige ved at have hvide blomster og at trives bedst i let skygge.
Råd om pasning
Vand og gødning
En betingelse for, at lykkekløver kan blomstre uafbrudt fra tidligt forår til hen på efteråret er, at den vandes regelmæssigt. Hvis pottejorden tørrer ind, bliver der ophold i blomstringen. Den skal have flydende gødning en gang om ugen apriI-september.
Lys og temperatur
Oxalis lasiopetala og Oxalis deppei skal stå lyst forår og sommer. Meget lys giver mange blomster. De trives fint både i østog vestog sydvendte vinduer, men Oxalis deppei må ikke stå alt for varmt. Den hvide oxalis, Oxalis regnellii, skal have let skygge. Den blomstrer fint selv i et nordvendt vindue.
Jord og omplantning
Det er bedst at omplante og eventuelt dele planterne i februar. Der anvendes en porøs, sandblandet standardjord.
Lykkekløver - Oxalis lasiopetala (Billede øverst)
Forår og sommer skallykkekløver have både lys og varme. Den blomstrer mest på en plads i solen. Oxalis lasiopetala har rodknolde, og derfor skal den have lov til at visne helt ned om efteråret og stå tørt om vinteren.
Hvidoxalis - Oxalis regnellii
Hvid oxalis har brede, tredelte, mørkegrønne kløverblade. I jorden har den små, korte jordstængler, og den kan godt tåle at tørre ud om vinteren, men man kan også blive ved med at give den vand, og så står den smukt grøn, ja undertiden kan den endda blomstre om vinteren. Oxalis regnellii trives ikke i direkte sol, og bør skygges let. Et lyst nordvindue er veleg"'net til den.
Gullykkekløver - Oxalis pes-caprae
Denne gulblomstrede art vokser vildt på De kanariske Øer, hvor den hist og her breder sig lige så flittigt som mælkebøtter hos os.
I oktober-november kan man ophøre med at vande de Oxelis-arter, der har rodknolde, og lade planten visne helt ned.
De visne blade klippes væk, og man stiller potten på et mørkt og køligt sted, helst ved 5-10°C. Den skal ikke have vand hele vinteren. I februar omplantes den i frisk jord, og man begynder igen at vande.
Lykkekløver er hjemmehørende i Mexico. Planten har et tykt, kort, spiseligt rhizom (en rodknold), og ved den øverste del af rhizomet dannes en mængde yngleknolde. Den overjordiske del er tueformet med firkoblede, kløverlignende blade på en lang bladstilk. Hvert enkelt af de 4 småblade har en mørk tværstribe. Bladundersiden er sølvgrågrøn.
Lykkekløver (Oxalis deppei) skal anbringes på en skyggefuld plads, hvis den står udendørs om sommeren.
Pleje: Lykkekløver trives bedst i et køligt rum, men så lyst som muligt. Om sommeren kan den stilles ud i haven, hvor der udvikles mange yngleknolde. I vækst- og blomstringsperioden vandes og gødes regelmæssigt, mens der om vinteren kun vandes sparsomt og slet ikke gødes.
For at få blomstring omkring nytår lægger man omkring september flere yngleknolde i en potte med en næringsrig jordblanding. Når jorden holdes fugtig og temperaturen omkring 8°C, får knoldene hurtigt rod, og omkring nytår sætter planterne talrige blomster.
Lykkekløver (Oxalis deppei) har elegante, lyserøde blomster i eftersommeren.
Formering: Om efteråret fjernes yngleknoldene fra moderrhizomet og overvintres køligt og. tørt. Efter en sådan overvintring er knoldene klar til udplantning om foråret.