Logo

Spiralfrugt - Streptocarpus hybridus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spiralfrugt - Streptocarpus hybridus

Spiralfrugt stammer fra Sydafrika, og de i dag dyrkede sorter er udviklet ved krydsning mellem de oprindelige arter. Blomsterne er tragtformede, svagt to­læbede, 5-6 cm lange og brede og samlet få sammen på et opret skaft; farven er mørkeblå, lilla, hvid eller hvid med rosa striber. Frugten er en aflang kapsel, der er vredet flere om­gange; heraf det danske navn spiral­frugt. Det botaniske navn har samme betydning, idet det er dannet af græsk strepto = dreje og karpos = frugt. Bladene, der er elliptiske, helrandede og stilkede, sidder samlet i en roset.

 

Pleje: Spiralfrugt er ikke nogen kræ­vende plante, og under gode betingel­ser kan man regne med omtrent 3 måneders uafbrudt blomstring om sommeren. Der skal være så meget lys som muligt, uden direkte skarp sol. Ligeledes skal luftfugtigheden være så høj som mulig; det kan opnås ved at anbringe potten på en omvendt potte i en skål vand. Som pottejord bruges en almindelig kraftig standard-jordblan­ding, der er kraftigt gødet. I den lyse halvdel af året skal planten have meget vand.

Efter afblomstringen tilføres gradvis mindre vand, indtil bladene er helt tørret ind. I vinterhalvåret anbringes spiralfrugt tørt og så køligt som muligt, gerne helt ned til 6°C. I februar-marts pottes den i en potte med standard­jordblanding, og temperaturen hæves til omkring 18°C. Vandingen genopta­ges gradvis, efterhånden som der ud­vikles blade på planten.

 

Spiralfrugt er nem at formere i vindueskar­men ved frø eller bladstiklinger.

 

Spiralfrugt (Streptocarpus hybridus) findes i næsten alle farver.

 

Formering: Spiralfrugt kan formeres ved frø og bladstiklinger. Frøforme­ring udføres normalt i erhvervsmæssig øjemed, mens stiklingeformering er lettere for amatører. Ved denne deles et fuldt udviklet blad på langs og tværs, så at bladstykkerne ikke har hovedner­ven med. De får nærmest et trekantet udseende. Disse stykker stikkes i al­mindelig standard-jordblanding uden ret megen næring, f.eks. enhedsjord af typen P-jord. Indtil stiklingerne har dannet nye småplanter, dækkes de med klar plastic for at sikre tilstrække­lig høj luftfugtighed; herved undgås også hyppig vanding, efter at stiklin­gerne er stukket. Hvis planten ikke har dannet egentlig bladroset, kan der stik­kes 3 bladstykker i en potte.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (62 stemmer)
Siden er blevet set 18.087 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1275306-09-2019 09:24:09 Agnete Larsen
Er der nogen der vil fortælle mig hvornår man tager frøstande fra Streptocarpus ?
1220913-05-2018 10:59:24 Anette Tietze
Godt og forståeligt beskrevet, hvor kan man købe disse flotte blomster eller frø. Har ledt nu mange steder. Håber I kan hjælpe mig?
1173519-07-2017 19:50:56 Agnete Larsen
Jeg klipper mine helt nede og er de fine prøver jeg stikke dem, med Floramon. Jeg er ikke super dygtig til men forsøger gang på gang.
1173419-07-2017 14:20:40 Jette Andersen
Er der nogen der ved om man skal klippe stilken helt ned Ved afblomstring
362811-06-2015 16:08:26 Agnete Larsen
Glæder mig til at følge siderne.
343813-07-2011 22:56:23 marianne bentzen
Jeg købte i august måned 10 to flotte planter, og er i år lykkedes med at få planterne til at overvintre, og her i denne sommer står de i min udestue i Rågeleje og blomstrer så smukt.
Tak for den udførlige beskrivelse af pasningen.
Venligst Marianne Bentzen
343912-07-2011 17:39:10 Annette Skov
Mange tak for udførlig redegørelse for pasning af Spiralfrugtens- Streptocarpus. Jeg nyder at se på de smukke blå blomster og der kommer konstant nye.
344020-05-2010 13:24:12 marianne bentzen
Jeg er meget interesseret i denne plante, men har indtil nu ikke været god til at få planten til at komme igen. Derfor køber jeg en ny flot hver forår

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her