Vorteblad - Gasteria

Vorteblad omfatter mange arter og et stort antal sorter og hybrider (kryds­ninger). Plantens naturlige vokseområ­de er det sydvestlige Afrika og Kaplan­det. Da planten ikke stiller mange krav til klima og jordbund og blomstrer på en ikke-solrig, men dog forholdsvis lys plads, er den ideel som stueplante. Blomsterne er hvælvet opblæst ved grunden og aflange; kronbladene er vokset sammen til et rør. Blomsterne er oftest orange eller rosa med grønlige spidser og er samlet i en lang klase. Hos unge planter er bladene altid tora­dede; men hos en række arter bliver de efterhånden samlet i rosetter eller spi­raler. Bladene er plettede, aflange, stive og tykke med en ujævn, vorte­agtig overflade; i sol bliver de rødlige. P.gr. af de mange hybrider og de afvigende vækstformer hos unge og gamle planter kan det være vanskeligt at bestemme den enkelte plantes navn nøjagtigt; også de mange krydsninger med nærstående slægter kan give van­skeligheder. Hybrider opstået ved krydsning med Aloe kaldes Gastrolea, mens krydsninger med Haworthia kal­des Gasterhaworthia.

Pleje: Dyrkningsmediet skal være næ­ringsrigt og let gennemtrængeligt for vand. Større planter kan stilles uden­dørs om sommeren; planter, der har stået i skygge, må ikke pludselig an­bringes i solen, som let kan svide bladene. Vorteblad er ellers en sund plante, som ikke angribes af sygdom­me og skadedyr.

Formering: Formeringen sker ved si­deskud, frø og bladstiklinger; stiklinge-formering bruges især, hvor det dre­jer sig om sjældnere arter.

Arter:

Gasteria armstrongii er en lille, langsomt voksende art med mørke­grønne, tungeformede blade, der bli­ver op til 5 cm lange og 3 cm brede; de ældste blade sidder med opadbøjet spids trykket mod jorden og i toradede rækker; senere dannes en roset.

Gasteria disticha er en stængelløs plan­te med toradede, tungeformede, 20-25 cm lange og 5 cm brede blade, der er mørkegrønne med runde, hvide pletter i tværbånd.

Gasteria liliputana er en lilleputagtig plante med tætte bladrosetter. Bladene er ca. 3,5 cm lange og I cm brede, glatte, skinnende grønne og hvidplet­tede. De rosafarvede blomster udvik­les tidligt om foråret.

Gasteria maculata bliver op til 50 cm høj. På ældre planter er bladene an­bragt i en spiral op ad stænglen; de er 20 cm lange, glatte, mørkegrønne med lysegrønne til hvide pletter. I sol afble­ges bladene og bliver næsten rosa. Bladranden har skarpt aftegnede, hvidlige striber.

Gasteria verrucosa blev dyrket allerede i 1720 i Leiden. Bladene er samlet i to rækker. Overfladen er dækket af hvi­de, vorteagtige prikker. Der dannes talrige udløbere fra grunden af moder­planten.

Vorteblad (Gasteria) er en nem stueplante.