Vorteblad omfatter mange arter og et stort antal sorter og hybrider (krydsninger). Plantens naturlige vokseområde er det sydvestlige Afrika og Kaplandet. Da planten ikke stiller mange krav til klima og jordbund og blomstrer på en ikke-solrig, men dog forholdsvis lys plads, er den ideel som stueplante. Blomsterne er hvælvet opblæst ved grunden og aflange; kronbladene er vokset sammen til et rør. Blomsterne er oftest orange eller rosa med grønlige spidser og er samlet i en lang klase. Hos unge planter er bladene altid toradede; men hos en række arter bliver de efterhånden samlet i rosetter eller spiraler. Bladene er plettede, aflange, stive og tykke med en ujævn, vorteagtig overflade; i sol bliver de rødlige. P.gr. af de mange hybrider og de afvigende vækstformer hos unge og gamle planter kan det være vanskeligt at bestemme den enkelte plantes navn nøjagtigt; også de mange krydsninger med nærstående slægter kan give vanskeligheder. Hybrider opstået ved krydsning med Aloe kaldes Gastrolea, mens krydsninger med Haworthia kaldes Gasterhaworthia.
Pleje: Dyrkningsmediet skal være næringsrigt og let gennemtrængeligt for vand. Større planter kan stilles udendørs om sommeren; planter, der har stået i skygge, må ikke pludselig anbringes i solen, som let kan svide bladene. Vorteblad er ellers en sund plante, som ikke angribes af sygdomme og skadedyr.
Formering: Formeringen sker ved sideskud, frø og bladstiklinger; stiklinge-formering bruges især, hvor det drejer sig om sjældnere arter.
Arter:
Gasteria armstrongii er en lille, langsomt voksende art med mørkegrønne, tungeformede blade, der bliver op til 5 cm lange og 3 cm brede; de ældste blade sidder med opadbøjet spids trykket mod jorden og i toradede rækker; senere dannes en roset.
Gasteria disticha er en stængelløs plante med toradede, tungeformede, 20-25 cm lange og 5 cm brede blade, der er mørkegrønne med runde, hvide pletter i tværbånd.
Gasteria liliputana er en lilleputagtig plante med tætte bladrosetter. Bladene er ca. 3,5 cm lange og I cm brede, glatte, skinnende grønne og hvidplettede. De rosafarvede blomster udvikles tidligt om foråret.
Gasteria maculata bliver op til 50 cm høj. På ældre planter er bladene anbragt i en spiral op ad stænglen; de er 20 cm lange, glatte, mørkegrønne med lysegrønne til hvide pletter. I sol afbleges bladene og bliver næsten rosa. Bladranden har skarpt aftegnede, hvidlige striber.
Gasteria verrucosa blev dyrket allerede i 1720 i Leiden. Bladene er samlet i to rækker. Overfladen er dækket af hvide, vorteagtige prikker. Der dannes talrige udløbere fra grunden af moderplanten.
Vorteblad (Gasteria) er en nem stueplante.