Havetrappe af solide granittrin. Stenene er smukke og solide, men betydelig dyrere end de mere letforgængelige betontrin.
Havetrappen kan laves af mange forskellige materialer; det vigtigste er, at trappen er solid. De mest stabile trapper har trin af natursten eller færdigstøbt beton; vægten sikrer, at de ligger fast på underlaget. Men man bør betænke, at sådanne trapper har en tendens til at virke dominerende og dermed skæmmende på resten af haveanlægget.
Inden man begynder at anlægge en trappe, må man sørge for et frostfrit eller veldrænende underlag af slagger eller grus; nedsivende regnvand skal bortledes effektivt, hvis trappetrinene skal blive liggende uforskubbet. Man kan i nogle tilfælde blive nødt til at etablere dræn i form af stenfaskiner neden for trappen. Forholdet mellem trinhøjde og -bredde skal ligeledes være nøje tilrettelagt, hvis man vil have et behageligt forløb. Normalt er en trappe, hvor 2 trinhøjder og en trinbredde giver ca. 63 cm, behagelig at færdes på. Trinhøjder over 16 eller under 10 cm er ubekvemme. På flade skråninger og ved andre mindre terrænforskelle kan man leve med trappetrin, der kræver mere end et enkelt skridt; blot skal man sørge for at undgå et lige antal skridt, idet det i praksis virker irriterende at bevæge samme fod forrest på næstfølgende trin.
En smuk, men kostbar havetrappe, opbygget af tynde plader af altaskifer.
Naturstenstrapper kan udføres af granit, sandsten eller ølandssten, der alle placeres direkte på et mindst 25 cm tykt lag bundsikringsgrus. Under opbygningen skal man af. synsmæssige grunde sørge for, at fugerne fra trin til trin ikke følger hinanden i længderetningen, men ligger i halvforbandt. Trappevanger og trinforkant skal helst bestå af samme materiale. Betontrapper er stabile p.gr. af deres vægt; men også de kræver et bundsikringslag. Deres anvendelse bør begrænses til nogle få trin, i hvert fald i små haver, hvor beton kan virke dominerende og fremmedartet.
Murstensklinker giver en smuk og behagelig virkning; men opbygningen kan være vanskelig. Bedst er det at anvende klinker på kant, så at man starter forneden med et rulleskifte, hvilende på klinker på fladen. Disse klinker skal lægges på et 20 cm tykt bundsikringslag og et ca. 5 cm tykt afretningslag. Følgende trins rulleskifte hviler på det foregående trins bageste skifte og så fremdeles. Også i dette tilfælde skal van gerne helst bestå af samme materiale som trinnene. Trin af murstensklinker kan blive glatte i fugtigt vejr, eller hvis de får en belægning af alger eller mos.
Trætrapper vil næsten altid virke behagelige, og de giver næppe egentlige konstruktionsproblemer. Oftest opbygges de oven på jordlaget, så at man undgår problemer med underlaget. Blot skal man sørge for ikke at anvende for spinkelt tømmer, da man ellers risikerer uheldige fjedervirkninger. Ligeledes skal man sørge for at benytte ru brædder til trin; høvlede brædder bliver som regel glatte i fugtige perioder. Brugte jernbanesveller er velegnede til opbygning af brede trapper.
Se også artiklerne Befæstelser, Beton, Fliser og Støttemure.