Brudfliser af nexøsten eller Ølandssten har en fin virkning i en have med en frodig beplantning, men de er vanskeligere at lægge end regelmæssige fliser.
At lægge flisebrud på gange og pladser og benytte dem som trapper var i 1950-erne en værdsat og krævende specialitet inden for anlægsgartneriet. Brudfliser kunne bestå af natursten, dannet ved kløvning af store blokke, af knækkede betonfliser og af marmorrester fra vindueskarme og gamle entregulve. Man brugte dem lagt tæt på gange og siddepladser eller som trædesten i græs eller plantning, med 60-'s afstand fra midte til midte.
En befæstelse med brudfliser har en mindre stram virkning end firkantede betonfliser p.gr. af ujævnheden og det større fugeareal, der tillader indplantning af trædeplanter som firling eller stenurt eller simpelt hen indtages af græs eller mos. Det er dog meget svært at lægge brudfliser i tætte flader, så der opnås en komfortabel og samtidig smuk belægning. Man må endelig ikke blande materialer af forskellig oprindelse, og hvis man ikke har store, gamle, skarpkantede betonfliser, fx gamle fortovsfliser, til sin rådighed, må man nok også helst undgå betonfliser til flisebrud. De betonfliser, der anvendes i dag, er sjældent mere end 1/4 m² i flademål og giver for små brudfliser; har de skrå eller afrundede kanter, må man lægge de uens bagsider opad. Man bør snarere holde sig til natursten og være opmærksom på, at jo mere akkurate og jævne de er i kløvningen eller af efterbehandlingen, jo mere fornemmelse, præcision og håndelag kræves der under lægningen for at få et smukt resultat. Generelt kan det siges om brudfliser, at de bør udhugges i femkanter med retlinede kanter og ikke for spidse vinkler. Ved lægningen tilstræbes det, at der ikke bliver gennemløbende fuger og at spidse hjørner ikke kommer hinanden for nær.
Af natursten, der oftest anvendes til brudstensbelægninger , kan nævnes nexø-sandsten, Olandssten og alta-skifer. Nexøstenene og Olandsstenene er de mest ujævne og blødeste i virkningen. De lægges sten for sten i 10-- groft grus, der tilpasses undersidens ujævnheder. Alta-skifer har en helt anden overfladekarakter , er meget jævnere og tyndere og kræver helt retlinede kanter. Hver fliseenhed har en ringe vægt, og man lægger den oftest i cementblandet grus eller i våd beton. Herved undgås, at fliserne knækker ved tung færdsel eller streng frost.
Først når de brede fuger er tilvokset med græs eller andre trædeplanter, får brudflisebelægningen den rigtige virkning. Eventuelle havemøbler skal være robuste og have kraftige ben for at tåle ujævnhederne og for ikke at trænge igennem i fugerne.
--