DDT

 USDA March 1947

DDT er en insektgift; den blev opda­get i 1939 af schweizeren Paul Müller, som i 1948 fik Nobel-prisen herfor. DDT er en forkortelse af diklor-dife­nyl-triklorætan. Stoffet virker som en berøringsgift på insekter, i selv meget små mængder. En million fluer kan fx dræbes med 1 milligram DDT, medens der først opstår forgiftnings­symptomer hos mennesket ved indta­gelsen af doser på over et gram. In­sektmidlet blev anvendt i stor udstræk­ning under 2. verdenskrig mod utøj som lus og lopper for at hindre, at disse spredte sygdomme som bl.a. plettyfus blandt soldater og flygtninge. I land­bruget blev DDT anvendt som plantebeskyttelsesmiddel mod sugende og gnavende insekter som thrips, plante­tæger, biller, hvepse og ikke mindst mod en lang række larver, fx kålorme og andre sommerfuglelarver , der lever på nytteplanter. Udbyttet af planteproduktionen inden for land- og havebrug steg omgående kraftigt, men der opstod ret hurtigt problemer, da det viste sig, at de nyttige insektsnylte­re, som hidtil havde holdt skadedyrene nede i nogen grad, også blev dræbt.

PRECAUTIONS  IN  USING  DDT

DDT is a mild poison but it is safe when used according to these instructions.

Take ordinary precautions in handling and storing DDT insecticides.

Avoid applying it on eating utensils and food.

Store it out of reach of children and where it will not be used by accident for flour, baking powder, or similar foods.

Wash your hands when you have finished applying DDT.

Never used oil preparations of DDT on animals.

Do not spray oil solutions near open fires, because the oil may catch fire.

Remove from the room or cover house plants, fish, and pets when applying DDT.

DDT was first used during the war for military needs by trained experts and under careful observation. It was used successfully to control the malaria-bearing mosquitoes, typhus-carrying lice, and other insects threatening the health of our Armed Forces. From this we know that DDT can be used safely. In the United States not a single case of DDT poisoning in humans has ever been proved when the material was used against insects.

DDT Advertisement

Time Magazine 30 jun 1947

Efter brug af DDT i en årrække be­gyndte ydermere mange skadeinsekter at blive modstandsdygtige over for stoffet, og der skulle bruges stadig større doser for at holde afgrøderne fri for skadelige insekter. DDT viste sig endvidere at være vanskeligt nedbry­deligt i naturen, og det blev med vind, vand, dyr og plantedele spredt overalt på jordkloden, hvor det snart kunne påvises i de fleste dyrearter. Der fore­gik altså en stigende ophobning af DDT gennem de såkaldte fødekæder på fx følgende måde: Blade be­handles med DDT. Bladene ædes af regnorme, og regnorme indgår i mange fugles kost. Allerede på dette stadium kan DDT-koncentrationen blive kri­tisk i visse af dyrenes organer. Fuglene spises måske af rovfugle eller menne­sker, hvorved koncentrationen yderli­gere forøges. Skylles DDT ud i vand, indgår det i en fødekæde, der fx består af plankton, krebsdyr, fisk og mennesket eller andre fiskespisende væsener, i stadig stigende koncentra­tion. Selvom afgrøderne tilføres DDT i en i sig selv uskadelig mængde, når koncentrationen ret hurtigt op på et skadeligt niveau, idet stoffet aflejres i fedtholdige organer som fx testik­ler og binyrer m. f!. og er vanskelig nedbrydeligt.

DDT blev i Danmark forbudt i 1969 som plantebeskyttelsesmiddel i land­- og havebrug. Stoffet anvendes imidler­tid stadig mod utøj på dyr og menne­sker, dog kun i mængder, der er ganske ubetydelige i forhold til dem, der tidli­gere blev anvendt i land- og havebrug.