Hyldens bløde marv kan fylde 4/5 af et skuds tværsnit. Den er hvid, svampet og meget let.
Marv er blødt, svampet cellevæv, som findes i midten af stængler, stammer og grene, omgivet af vedvæv. Marvcellerne er store og ret tyndvæggede. De dannes under skuddenes vækst og er i begyndelsen hvide; de synes at tjene som lagerplads for oplagsnæring, der bruges tidligt det følgende år ved starten af den nye vækst. Hos enårige planter findes også marvvæv, som muligvis benyttes til oplagring af ekstra næring, der bruges, når frøene modnes. Når marven er tømt for sit indhold af næring, dør cellerne.
Hos de fleste planter findes marven som en tynd streng midt i planten; men hos nogle planter udgør marven en stor del af de unge skud. Bedst kendt er marven i grene af hyld, hvor den kan udgøre op til 4/5 af tværsnittet, og marven fra sagopalmen, der er råmaterialet til sagomel. Foruden den egentlige marv findes der marvstråler, som går på tværs af grenene. De danner sjældent tydelige strenge i veddet, da de her er blandet med andre celletyper.
Marvstrålerne går fra barken ind i veddet og fungerer i lighed med den egentlige marv som lagerplads for oplagsnæring. Marvens form og udseende kan ofte hjælpe til ved bestemmelse af træarter. Således er pilens marv rund og birkens elliptisk eller oval i gennemsnit.