Anemone blanda og andre anemone-arter er velegnede i havens skovbundsbed.
Fra bøgeskoven kender vi den smukke bundvegetation af hvide og gule anemoner, steffensurt, døvnælde og skovsyre. Mange af disse planter udvikles
tidligt om foråret, blomstrer og visner bort, før det tætte bøgeløv lukker sollyset ude. Andre bundplanter kan klare sig i den dybe skygge sommeren igennem, og enkelte bærer vintergrønne blade. Sådan en skovbund kan vi efterligne i haven, blot vi skaber de rigtige vækstbetingelser. Vi kan vælge nogle af de vilde plantearter, som vi kender fra naturen, og vi kan supplere med en lang række grønne eller blomstrende, bunddækkende planter, som ellers hører hjemme under andre himmelstrøg.
Jordbund: En ganske almindelig havejord kan forvandles til en god skovbundsjord ved tilsætning af spagnum, kompost, bladjord og enhedsjord. Blandingen vil indeholde de tilstrækkelige plantenæringsstoffer, give mulighed for udvikling af de nødvendige mikroorganismer samt øge jordens porøsitet og vandholdende evne, alt sammen forudsætninger for skovbundsplanternes trivsel.
Topdressing: De fleste skovbundsplanter har stærkt forgrenede rødder, som ligger lige under jordoverfladen. For at beskytte rødderne mod udtørring og vinterkulde bør man hvert år topdresse jorden ved at dække den med et tykt lag visne blade, et 5-10 cm tykt lag spagnum eller enhedsjord. Det er det samme, som sker i naturen, hvor skovbunden hvert efterår dækkes af visne
blade, som af regnorme og mikroorganismer efterhånden omdannes til muld. Derfor bør man aldrig fjerne de visne blade i haven, blot fordi de ser sjuskede ud. Tværtimod bør man rive alle havens visne blade ind i den kunstige »skovbund« mellem buske og træer, så bundplanterne beskyttes. Overstandere: Ordet overstandere benyttes af skovfolk og gartnere om de træagtige planter (buske og træer), som danner de øverste etager i skoven, parken eller haven. Overstanderne gi ver den fornødne skygge til undervegetationen og beskytter jorden mod blæst og udtørring. I haven kan alle slags prydbuske, prydtræer og frugttræer anvendes som overstandere. Vil man færdes mellem træerne, kan de opstammes ved regelmæssig afskæring af overflødige sideskud. I en »grov« skovbund kan alt det afklippede hugges i småstykker og lægges i skovbunden, hvor det i løbet af få år formuldes. I en finere skovbund bør kvas og kviste tilbringe et par år i kompostbunken, før de er egnede som bunddække.
I havens skovbund kan man dyrke mange hjemlige og udenlandske skyggeplanter, her skovmærke og forglemmigej.
Skovbundsplanter: Alle skyggetålende stauder kan anvendes som skovbundsplanter, men de må sorteres efter deres krav til jordbund. Nogle trives bedst på en let og tør jord, andre på en humusrig, fugtig skovmuld. De fleste kræver en neutral eller basisk (kalkholdig) jord; men enkelte trives kun på en surt reagerende jord, og de er derfor særlig velegnede som bundplanter i surbundsbedet mellem rododendron og andre surbundsplanter.
Bøgeskovens hvide anemonetæppe er vanskeligt at efterligne i havens »skovbund«, men breder sig under de rigtige forhold.
Pleje: Skovbundsplanter købes i planteskolen oftest som potteplanter og kan udplantes hele året, blot jorden ikke er frossen. Efter plantning og i tørre perioder må der vandes rigeligt. Derimod kræver ingen af de gængse skovbundsplanter en egentlig gartnerisk pleje. Selvom de ser lidt ufriserede ud efterår og vinter, bør den visne top ikke fjernes før i det tidlige forår. I vintertiden vil den visne top hjælpe med til at skærme jordbund og rødder mod frost og udtørring. Afpudsning af visne blomster synes helt urimelig, og opbinding er aldrig nødvendig.
Se også artiklerne Bunddække og Bunddækkeplanter.