Et spredemiddel er et stof, som tilsættes en vandig opløsning eller blanding (emulsion) af et sprøjtemiddel, for at dette kan danne en ensartet og ubrudt hinde i stedet for dråber på den sprøjtede flade. Herved øges virkningen af sprøjtningerne mod plantesygdomme og skadedyr betydeligt. De fleste sprøjtemidler er af fabrikanten tilsat de nødvendige spredningsmidler; men enkelte sprøjtemidler kan haveejeren selv gøre mere effektive ved tilsætning af spredemidler som sprit eller brun sæbe. Følg altid nøje brugsanvisningerne på kemikaliernes pakning!
Se også artiklen Emulsion.