Dudleya

Disse sukkulenter fra den Ny Verden kommer fra Californien, Arizona og Mexico. De er rosetdannende og har normalt blade med farina (et hvidt pulver). Det gør dem yderst attraktive. Bladene bliver imidlertid nemt mærkede, og når først farinaen er blevet gnedet eller skrabet af bladene, vokser den ikke ud igen. Farinaen hjælper planten med at holde fugtigheden inde i bladene, så den ikke går tabt ved fordampning. I naturen kan denne farina blive ødelagt af kraftige regnskyl, men de forekommer normalt kun, når planten er i hvile, og rosetterne delvist lukkede.

I modsætning til echeveriaer afkaster dudleyaer ikke deres nederste, udtørrede blade, men bevarer dem - måske som en beskyttelse for stænglen. De vokser i løbet af vores sommer og blomstrer hen mod slutningen. De har mange små grøngule stjerneformede blomster på en eller to lange blomsterstængier. Jo mindre art, jo flere blomsterstængler. Disse planter skal ikke have det specielt varmt om vinteren, men de kan dog ikke tåle frost.

Enkelte Dudleya-rosetter kan opnå en diameter på 50 cm, selvom det ikke er alle arter der bliver så store.

Dudleya brittonii (øverst) og Dudleya anthonyi er to arter, som kan blive store. Normalt laver de ikke aflæggere, men har et meget stort bladhoved.

For den seriøse samler er Dudleya pachyphytum med dens tykke blade en af de arter, man må have. Den har også den hvide farina og blade, der med tiden bliver lige så tykke som fingre. Den kommer fra Mexico, og den vokser ret langsomt, uanset om den kommer fra frø eller fra stiklinger. Stiklinger kan være meget længe om at komme i gang, da en plante enten skal have det centrale vækstpunkt fjernet for at inducere skuddannelse. eller deles op, når den er begyndt at dele sig dikotornt, normalt efter blomstringen.

Dudleya farina er en af de mindre arter, som nu og da er til at få fat på. Den har mange små blade, der er 6 cm lange og 2-3 cm brede. Andre små anbefalelsesværdige arter er Dudleya cymosa og Dudleya saxosa.

Hvis man vil prøve noget helt anderledes, er der Dudleya viseida. Denne plante har lange smalle blade uden farina. I stedet er den dækket med et klæbrigt lag, hvor alle former for små genstande - fra jordpartikler til små insekter bliver hængende og giver beskyttelse på samme måde, som farinaen gør det for andre arter.