Kæmpemargerit er nærmest en forstørret udgave af den vilde hvid okseøje. Som de fleste stauder breder den sig ved rodskud fra plantens midte ud til alle sider. Bladene er samlet i rosetter, og blomsterne sidder enkeltvis på høje, stive stilke. De fleste sorter har enkle blomster med hvide randkroner og gule skive kroner, mens andre er mere eller mindre »fyldte«, idet skiveblomsterne er erstattet med tungeformede blomster.
Kæmpemargerit er en forstørret udgave af den hvide vild okseøje; den blomstrer fra maj til august.
Vækstkrav: Kæmpemargerit stiller ikke større krav til jordbund og voksested, men udvikles bedst på næringsrig jord i fuld sol.
Pleje: Kæmpemargerit formeres ved deling efter afblomstringen eller tidligt om efteråret i september. Den bedste plantetid er ligeledes september; men forårsplantning kan dog også lykkes. Planterne har så stive stængler, at opbinding ikke skulle være nødvendig; men ved voldsom slagregn kan planterne lægge sig hen ad jorden og er derefter vanskelige at få rettet op igen. Visne blomsterkurve bør fjernes en eller to gange om ugen, dels for at give planterne et soigneret udseende, dels for at give dem kraft til yderligere blomstring. Efter afblomstringen skæres stænglerne ned til 10 cm over basis; i mange tilfælde vil planterne så have mulighed for en ny blomstring senere på sæsonen.
Anvendelse: Kæmpemargerit er en fortrinlig rabatplante. I staudebedet bør den plantes sammen med bakkestjerne, brændende kærlighed, kattehale, lupin, ridderspore og valmue. Også i snitbedet eller snithaven hører margeritten hjemme; som afskårne er blomsterne meget holdbare, men de har en ikke særlig behagelig duft. Sorter: 'Anna Camilla' er hvid med frynsede randkroner; 'Christine Hagemann' er hvid og fyldt; 'Julischnee' er hvid og halvfyldt; 'Juno' er hvid og den bedste enkeltblomstrede med meget stive stilke; 'Ophelia' er cremefarvet; 'Sølvprinsessen' er hvid, men kun 30- 40 cm høj; 'Universal' er hvid og har kraftig vækst; 'Wirral Supreme' er hvid, fyldtblomstret og har kraftige, stive stængler, og 'Yvonne' er rent hvid med meterhøje stængler.
Skadedyr: I tørt og varmt vejr hjemsøges margeritter ofte af sorte bladlus, der helt kan dække stænglerne fra underkanten af kurvblomsten ned til basis. Bladlusene kan spules væk med en kraftig stråle fra haveslangen, eller man kan gnide dem bort med en blød klud. Kemisk bekæmpelse i en privathave må frarådes.