Kaktus og sukkulenter kunne have fyldt hele dette site, og der findes da også mange bøger specielt om dette emne. Oplysningerne her indskrænker sig til de grundlæggende principper. De, der har brug for at vide mere, må henvises til speciallitteraturen.
De fleste varieteter er glimrende som stueplanter, fordi de kan klare, og ligefrem kræver den tørre og varme luft, vi omgiver os med i stuen. Om sommeren skal de behandles som andre planter med regelmæssig vanding, forudsat at de har et godt dræn. Om vinteren derimod skal de helst stå køligt og tørt i en hvileperiode, som sikrer, at blomsteranlæggene dannes.
Selvom alle kaktus er sukkulenter, er ikke alle sukkulenter kaktus.
Den botaniske forskel består i, at alle kaktus har såkaldte areoler. Det er små totter af hår ved grunden af tornene. Kaktus og sukkulenter hører til forskellige familier: Cactaceae og Crassulaceae. Af kaktus' hovedslægter er Cereus-arterne høje og oprette, mens Mammillaria - nok den mest populære - er runde og tornede. Echinocactus-arterne er de mest stikkende blandt de kugleformede. Opuntia er velkendt fra cowboy-filmene. Denne slægt anvendes ofte som podeunderlag for mange andre arter. Zygocactus, julekaktussen, har masser af relativt holdbare, sædvanligvis rosa blomster i december. Der kan være tale om mange andre slægter: Aloe, Agave og Schlumbergera. Mange af dem blomstrer, selvom blomstringen er kort, og overraskende nok er de velegnede i væskekultur.
Sukkulenter har kødede blade, der ofte er smukt blåduggede. Der findes uhyre mange arter, navnlig i slægterne Crassula, Euphorbia, Echeveria og Lithops. Mange af dem blomstrer. Slægten Euphorbia rummer også mange stueplanter, f.eks. julestjerne og kroton. En af de meste populære sukkulent-arter er Kristi Tornekrone.
Når man køber kaktus, skal man se efter, at plantens rødder er vel forankrede i potten. De må ikke være beskadigede eller have pletter af råd. Sukkulenternes blade skal være hele.
Billede øverst: Zygocaclus truncatus blomstrer til jul. Den vil egne sig godt til at hænges op.
Crassula argentea danner en forgrenet busk på op til 1 m.
De rosetdannede Echeveria er sukkulenter, der sætter lange blomsterstande.
Echinocactus submammulosus. Denne sort har fine torne. Af og til blomstrer den
Euphorbia splendens har torne og rødlige grene. Den stammer fra Madagaskar.
Mammillaria zeilmanniana kommer fra Mexico. Blomsterne kan afløses af frugter.
STØRRELSE: afhængig af arten, fra valnøddestørrelse til 2 m, selv i en stue.
VÆKST: De vokser næsten altid langsomt, nogle arter endda kun uhyre lidt. Andre, f.eks. Opuntia sætter ganske store »ører« hvert år.
BLOMSTRING: Forår og sommer. Blomsterne holder kun en enkelt dag.
DUFT: Ingen.
LYS: De skal have meget lys, de trives i fuld sol i vinduet.
TEMPERATUR: Om sommeren ubegrænset varme. Om vinteren ned til 5-7°C, men så må de holdes helt tørre.
VANDING: Vand rigeligt om sommeren, 2-3 gange om ugen. Om vinteren måske kun i gang om måneden.
GØDNING: Ca. hver 14. dag om sommeren. Brug kvælstofholdig gødning, enten opløst i vandingsvandet eller sprøjtet direkte på bladene.
LUFTFUGTIGHED: De holder af tør og varm luft, men skal overbruses en gang om måneden om sommeren for at holdes rene.
RENGØRING: Er overbrusningen ikke tilstrækkelig, kan man bruge en blød pensel, men pas på fingrene.
STUELUFT: Tolerant.
JORD: Almindeligvis lige dele af pottejord nr. log groft grus.
OMPOTNING: Kun når det er nødvendigt - hvert 3. til 4. år. Brug altid tykke handsker til arbejdet, da torne og hår kan være meget ubehagelige.
BESKÆRING: Eventuelle angrebne steder kan skæres rene og pudres med svovl.
FORMERING: Ved frø, stiklinge, deling eller yngleplanter, som løsner sig fra moderplanten. Måden er afhængig af plantearten.
LEVETID: Kan næsten leve evigt, hvis de ikke overvandes om vinteren.
SELSKABSPLANTER: De fleste kan plantes sammen i små kaktushaver.
LET/VANSKELIG: Let selv for begyndere.
Bladstiklinge
De fleste kaktus formeres ved frø, der sås om foråret ved 21°C. Småplanterne pottes, så snart de er store nok at tage på. Mange sukkulenter, f.eks. Crassula cooperi kan formeres ved bladstiklinge.
1 Klargør en potte med drænlag, et lag dyrkningskompost og øverst 1 cm skarpt sand.
2 Skær en kvist af planten og riv alle bladene af.
3 Suk forsigtigt hvert enkelt blad ned i sandet med såret nedad.
4 Vand komposten. Dæk ikke potten. Stil den uden for solens rækkevidde ved normal stuetemperatur. Småplanterne vil dannes på bladets basis.
Yngleplanter
Nogle sukkulenter som Bryophyllum danner yngleplanter langs bladrandene. De vil sætte rødder og udvikle sig til nye planter.
1 Klargør en potte med drænlag, et lag dyrkningskompost og 1 cm skarpt sand.
2 Fuldt udviklede yngleplanter vil have sat små rødder. Bræk dem forsigtigt fra moderplantens blad.
3 Plant småplanterne i sandlaget. Vand og anbring dem skygget ved normal stuetemperatur. De vil snart vokse til.
Skudspidsstiklinge
Sukkulenter som Crassula argentea kan formeres ved grenstiklinge.
1. Om foråret gøres små potter parat med drænlag og kompost af lige dele skarpt sand og kompost nr. 1.
2 Tag grenstykker eller skudspidser med mindst 2 par sunde blade og et vækstpunkt. Skær over ved et bladpar.
3 Gør stiklingen klar ved at fjerne stængelen lige under et blad.
4 Fjern det nederste bladpar.
5 Dyp snitfladen i rodsætningshormonpudder. Ryst det overskydende af.
6 Lavet lille hul midt i komposten.
7 Anbring stiklingen, så den hviler i bunden af hullet. Vand og stil den skygget ved stuetemperatur.
8 Da sukkulenter indeholder en masse vand, kan det ikke anbefales at dække dem med plasticpose for at fremme rodsætningen. Det vil la dem til at rådne. Rådner de, selv om de ikke dækkes, må man prøve med nogle ny, som får lov at ligge i 3 dage og tørre, før de sættes.
9 Når de først har slået rod, kan de blive i samme potter og kompost, til de har fyldt potten med rødder.
Deling
Kaktus som Mammillaria zeilmanniana kan deles, når de har dannet flere rosetter.
1. Gør potter klar med drænlag, et lag kompost og 1 cm skarpt sand øverst.
2 Brug handsker. Vend bunden i vejret på potten og bank rod klumpen løs.
3 Skær planten i flere dele, hver bestående af en hel roset med rødder.
4 Pot de rodslåede rosetter.
Brug en blyant eller lignende til at skubbe jorden fast ind om planten.
Det kan gøre ondt eller være irriterende at stikke sig på en kaktus. Brug derfor altid handsker, når de skal pusles. Store torne kan trækkes ud med det samme. Små torne og tynde irriterende hår kan kun fjernes ved at vaske sig flere gange i sæbevand, som skal være meget varmt.
Hvad gik galt?
1. Planterne bliver sorte og rådner ved basis. Overvanding. Som regel uhelbredeligt. Planter med råd andre steder end ved basis kan skæres rene og pudres med svovl.
2. Planterne skrumper og mister dem fasthed. For tørt. Gennemvand og vand oftere i fremtiden.
3. De ellers blomstrende arter blomstrer ikke. Planten har stået for varmt om vinteren.
4. Kaktus gror meget langsomt og sukkulenter bøjer sig mod lyset. Ikke lys nok, Stil dem i et solvindue.
5 Planterne får hvide, uldagtige pletter. Uldlus. Sprøjt med malathion.
6 Planterne misfarves, bliver slappe og visner. Insekter i rødderne. Rodlus. Gennemvand med malathion i samme styrke som til overbrusning.