Nothofagus hører til bøgefamilien og stammer fra Sydamerika; derfor kaldes
den af og til »sydbøg«. Det botaniske navn betyder uægte bøg (græsk nothos = uægte, latin fagus = bøg). Det er et løvfældende træ med åben, uregelmæssig krone og bugtet, ofte hældende stamme. Barken er opdelt i uregelmæssige, grove plader med papiragtig overflade; barken er mørkt gråbrun med dybe, lyserøde eller orange revner. Sideskuddene er slanke med sildebensforgrening. Bladene er meget små, kun ca. 3 cm lange, med kruset eller bølget rand; de har 4 tydelige nervepar. Farven er dybgrøn på oversiden, noget blegere på undersiden. Bladene får en fin, gul høstfarve i oktober. Blomsterne udvikles i sideskuddenes bladhjørner. Frugterne indeholder hver 3 trekantede nødder med 4 vinger. De er blankt grønne med røde kanter.
Vækstkrav: Nothofagus skal have en letmuldet, veldrænet jord med et reaktionstal på omkring 7. Træet skal have sol og stå i læ for især kolde østenvinde. Vintertemperaturerne i de sydlige Andesbjerge, hvor træet hører hjemme, når sjældent under -2°C; derfor kan Nothofagus godt få frostskader herhjemme, når frosten er strengere.
Pleje: Normalt formeres Nothofagus ved frø; men de kan være vanskelige at fremskaffe, da de skal importeres. Frøene sås under glas, og kimplanterne må ikke udsættes for frost. Stiklingeformering kan også anvendes, men er ret besværlig. Træet behøver en del fugtighed, især i forårstiden. men kræver ellers ingen særlig pleje. Vinterdækning med granris eller halmmåtter mod østenvinden, især for yngre eksemplarers vedkommende, er dog tilrådelig.
Nothofagus eller »sydbøg« er et nyt og værdifuldt lille træ, der kan trives i de fleste haver.
Anvendelse: Nothofagus har en ualmindelig smuk vækst og egner sig glimrende som solitærplante i en mindre have, i forgrunden af et busket eller i en gårdhave. I Sydamerika findes Nothofagus i naturen sammen med abe træ (Araucaria araucana), kristtornbladet berberis (Berberis ilicifolia) og myrtekrukke (Pemettya mucronata) og med bunddække af den kun 10 cm høje Gunnera magellanica - kombinationer, som måske kunne prøves hjemme i haven.
Andre arter:
Nothofagus obliqua fra Chile og Argentina udvikler sig til 20-40 m høje træer, men opnår herhjemme næppe mere end 10-15 m's højde. Kronen er bredt kegleformet, og barken er lysegrå med først sorte, senere brune revner. Skuddene er let overhængende og udvikler et smukt, toradet grenmønster. Bladene er aflangt ægformede med savtakket rand; deres overside er mørkegrøn, undersiden blågrøn. Høstfarven er gul eller rød.
Nothofagus procera har en smal, kegleformet krone, men får senere en ret overhængende vækst. Barken på stammen er lysegrå med fine, vandrette striber, senere med brede, mørkere sprækker. De unge kviste er beklædt med korkceIler og korte, brune hår. Bladene er aflangt ægformede med finttandet, letbølget rand; oversiden er gulgrøn og finhåret. undersiden lysere med hår langs nerverne; høstfarven er guldgul. Frugterne er 1 cm lange, vingede nødder, som sidder regelmæssigt fordelt på bladskuddene, hvor de bliver siddende et helt år og danner et smukt mønster. Denne art har foreløbig vist sig at være den bedst egnede til danske forhold, og selv unge træer har vist sig villige til at sætte blomster og frugt.
Nothofagus pumilio er et smukt lille træ med høj stamme og fyrretræslignende krone; i hjemlandet kan det blive 20 m højt; men herhjemme kendes det foreløbig kun i få m høje eksemplarer. De smalle, aflange blade har en rundtakket rand med to lapper mellem hvert nervepar; bladoversiden er matgrøn, undersiden blågrøn.
Danske træforskere har indsamlet både denne og andre arter af Nothofagus til afprøvning under danske forhold, og flere af dem virker lovende som småtræer til fremtidens danske haver.