Rug har været dyrket i et par tusinde år. Det menes, at den oprindelig var ukrudt i hvede markerne i Lilleasien og på de sydrussiske stepper. Derfra er den blevet spredt over det tempererede bælte, hvor den især dyrkes på de mindre gode jorder, idet den er ret hårdfør over for frost og tørke. Rugaksene kendes fra hvede på småaksene med de smalle, sylspidse yderavner og den lange stak på dækbladene, mens hvede har brede, hvælvede yderavner og kort stak. Både rug og hvede har et småaks ved hvert led af midteraksen, mens byg har 3 småaks ved hvert led. Rugmel bruges til rugbrød, og det sigtede mel blandes med hvedemel til sigtemel. En del rug bruges til kreaturfoder, og i visse lande bruges det desuden til fremstilling af whisky.
Når rugen modner, bliver aksene tunge og nikkende.
Rugens strå er stærke og stive og kan blive indtil 150 cm høje.
For haveejeren er det stråene, som har størst interesse, for rughalm er stiv og holdbar. Den bruges efter tærskning til langhalm, måtter og stråtage. Halmen af vore øvrige kornarter er uegnet til disse formål.