Logo

Tidselkugle - Echinops

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tidselkugle - Echinops

Enkeltblomsterne hos tidsel kugle er samlet i en tæt kugle, heraf det danske navn. Det botaniske navn sammenlig­ner blomsterstanden med et pindsvin (echinus = pindsvin). Planten har kraf­tige, dybtgående rødder, stive, oprette stængler og fligede, tornede blade med hvidfiltet underside. Blomsterfarven er klart lyseblå. Den blomstrer fra begyn­delsen af juli til hen i september; efter afblomstringen beholder tidselkugler­ne deres form helt til vinterens kom­me. Blomsterne indeholder honning og tiltrækker mange bier og sommer­fugle.

Tidselkugle er en glimrende snit­staude, som er meget holdbar i vand. Om efteråret kan man afskære stæng­lerne med de tørre blomsterstande og anvende dem i evighedsbuketter.

 

Vækstkrav: Tidselkugle er måske vor mest nøjsomme rabatstaude; den trives i både lerjord og sandjord, på fugtige og tørre lokaliteter, i sol og i halvskygge.

 

Pleje: Tidselkugle formeres let ved deling tidligt om foråret. Enkelte arter kan også formeres ved frøudsæd i driv­bænk om foråret; men afkommet vil ofte variere stærkt i farve og højde. Tidselkugle kræver næsten ingen pas­ning, hverken gødskning, vanding eller opbinding. Efter afblomstringen kan stænglerne skæres af ved jordoverfla­den, såfremt man ikke foretrækker at lade de tørre, visne blomsterstande blive stående og pynte vinteren igen­nem; frøene tiltrækker i øvrigt grøniri­sker og andre frøædende småfugle; nedskæring af toppen kan da ske om foråret. Frøene spredes let og spirer ofte frem på uønskede steder i staude­bedet; de er vanskelige at luge væk, ikke mindst hvis kimplanterne kom­mer frem midt i andre staudeblokke.

 

Tidselkugle (Echinops ritro) er en nem og fordringsløs havestaude, god til afskæring, men slem til at brede sig i staudebedet.

 

Arter:

Echinops humilis er den laveste af arterne med omtrent meterhøje stængler, tornede blade og intensivt blå blomster. Sorten "Taplow Blue' er den bedste og mest rigtblomstrende; den blomstrer i august-september.

 

Echinops ritro er den mest plantede tidselkugle; den er meget kraftig med 100-150 cm høje stængler og lyseblå blomster fra juli til september.

Sorten 'Veitch's Blue' er noget lavere end arten.

 

Echinops sphaerocephalus har fjersnit­delte, tornede blade og grålighvide blomsterhoveder. Den blomstrer i ju­li-august og bliver indtil 200 cm høj. Naboer: I staudebedet kan man plante tidselkugle sammen med bakkestjerne, brudeslør, gyldenris, solbrud, solhat og høje prydgræsser.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (13 stemmer)
Siden er blevet set 8.770 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her