Tigridia betyder tigerblomst, og planten har fået navn efter kronbladenes tegninger, som dog egentlig er »leopardpletter«. pavonia kommer af latin pavo = påfugl, og det er igen kronbladenes pletter, der giver dem en vis lighed med en påfuglehale. Slægten stammer fra Syd- og Mellemamerika samt Mexico, og der findes 12 arter; men kun den ene bærer store, prægtige blomster. Tigerblomst har små, ægformede knolde, som udplantes i april eller maj i 8-10 cm's dybde. De grønne blade, som minder om irisblade, fremkommer kun sparsomt; til gengæld er der i reglen 4-6 blomsterknopper på hver af de 30-40 cm høje stængler, og blomsterne springer ikke ud samtidig, men en efter en; de holder kun en enkelt dag. Blomsten bliver meget stor, op til 10 cm i diameter, og har seks kronblade, hvoraf de tre yderste er størst og ensfarvet gule eller røde, mens de tre i midten er mindre og stærkt plettede. Skønt den altså ikke holder længe, er blomsten udmærket til afskæring; man kan forøge holdbarheden ved at svide stilkenderne, før de sættes i vand.
Pleje: Tigerblomst kræver en varm, veldrænet og næringsrig vokseplads i fuld sol. I vækstperioden skal den have rigeligt med vand; men om vinteren opbevares knoldene bedst tørt og frostfrit; de kan ikke overvintre på friland. Tigerblomst er ikke almindelig i vore haver; men en gruppe tigerblomster kan være et overraskende og usædvanlig smukt syn i forgrunden af et staudebed, gerne på en baggrund af f.eks. hvide floks.
Formering: Tigerblomst kan formeres ved sideknolde; men også frøformering foregår ret let, når frøet udsås under glas i januar-februar.
Sorter: Der findes enkelte havesorter , bl.a. 'Alba', der har hvide blomster, 'Conchiflora' , der har gule blomster med røde pletter, 'Lilaeina' med lillarosa plettede blomster, og 'Red Giant' med orangerøde blomster med laksfarvet midte.