Hybrid mellem Magnolia campbellii og Magnolia denudata, frembragt første gang af Peter Veitch i Royal Nurseries, Exeter, England, i århundredets begyndelse; i England nu op til 28 m høj. Ikke hårdfør i Danmark.
Bladene er purpur i udspring, senere mørkegrønne.
Blegt rosa blomster med ca. 15 cm lange kronblade i april-maj.