Hestehov har sit danske navn efter bladenes form, som svagt kan minde om omridset af hoven på en hest. I det bladbærende, blomsterløse sommer: stadium kaldes planten ofte skræppe eller tordenskræppe, velkendt fra H.C. Andersens eventyr »Den grimme ælling«. Et tredje dansk navn er pestilensurt, efter ældre tiders anvendelse af planten mod pest og andre sygdomme. Planten blev indført til Danmark midt i det 14. årh., omtrent samtidig med drabet på herremanden Niels Bugge til Hald ved Viborg. Han blev myrdet ved Middelfart, og planten fik det fynske lokalnavn »Bugges blod« efter de ejendommelige, blodrøde blomsterstande, der viser sig tidligt om foråret før de grønne blade. Det botaniske navn Petasites er græsk og betyder hatformet, en hentydning til bladenes skærmagtige form.
Frøstande af almindelig hestehov (Petasites hybridus).
Tidligt om foråret udvikles de 15-40 cm høje stængler med rødlige skælblade og en klase af røde kurvblomster; senere udvikles de langstilkede blade med indtil 60 cm brede bladplader. De er glatte på oversiden og gråt uldhårede på undersiden. Hunplanterne bærer frøstande med hvid frøuld.
Efter afblomstringen har hunplanterne af hestehov store frøstande med hvid frøuld.
Vækstkrav: Hestehov kræver en næringsrig, lerholdig og meget fugtig jordbund i sol eller halvskygge.
Pleje: Hestehov sørger selv for at brede sig ved hjælp af de dybtliggende, underjordiske udløbere. I haven kan den formeres ved deling eller ved plantning af små stykker af rodstokkene. Hestehov udplantes bedst om efteråret straks efter løvbladenes bortvisnen. Alle arter er hårdføre i Danmark; men jorden mellem planterne bør dækkes med et lag vissent løv eller kompostjord, ikke mindst for at tilføre jorden ny næring til de ret grådige planter. Om efteråret bør man lade de visne blade og stængler blive liggende og først fjerne dem tidligt om foråret, når blomsterstandene er ved at skyde frem.
Anvendelse: Hestehov egner sig ikke til småhaver, men bør udelukkende anvendes i naturhaver med god plads og tilstrækkelig fugtig jord, gerne langs bredden af en sø eller en bæk. Planterne bør her have lov at stå urørt en lang årrække. Naboplanterne bør være så kraftige, at de kan tage konkurrencen op med de grådige hestehov, f.eks. hjortetrøst, kattehale, nøkketunge og sølvlys.
Andre arter:
Alpehestehov (Petasites paradoxus) har indtil 60 cm høje stængler med hvidlige eller lyserøde blomsterstande i det tidlige forår. Først når frugtstandene står med den hvide frøuld, viser de dybt indskårne, hjerteformede blade sig.
Duftende hestehov eller vinterheliotrop (Petasites fragrans) er en ikke-
hårdfør staude, som har vanilleduftende, hvidligrosa blomster fra december til februar. De langstilkede blade er runde eller hjerteformede. Liebhavere kan forsøge at dyrke denne spændende art; men vinterdækning af planten harmonerer ikke rigtig med blomstringstiden i den kolde midvinter.
Den hvide hestehov (Petasites albus) i det tidlige forår.
Hvid hestehov (Petasites albus) har gullighvide blomster og nyreformede blade, der måler mellem 15 og 30 cm i tværsnit. Bladranden er tandet med stikkende spidser, og undersiden er tæt besat med hvide uldhår. Blomsterne er fremme før bladene. Den findes vildtvoksende på fugtig skovbund i Sydøstjylland og plantes af og til i større haver.
Japansk hestehov (Petasites japonicus 'Giganteus') er den kraftigste af de dyrkede hestehov.
Japansk hestehov (Petasites japonicus) dyrkes flere steder og optræder også af og til forvildet. Det er en kraftig plante med meterhøje blomsterstængler i marts-april. Blomsterstandene og dækbladene er gullighvide. Bladene er ofte 100 cm i tværmål og meget dekorative.