Ordet »flora« er dannet af det latinske ord »flos«, som betyder blomst. I den romerske oldtid var Flora navnet på gudinden for planteverdenen og for fødsel. Hun blev fejret hvert år fra 28. april til 3. maj ved festen Floralia, hvor man smykkede husene og sig selv med blomster.
Ved en egns eller et lands flora forstås alle de planter, som vokser vildt eller forvildet i det pågældende område, lige fra de enkleste svampe til de højeste træer. Man kan tale om markflora, moseflora, om Danmarks flora osv., men man kan også dele floraen op i svampeflora, græsflora, blomsterflora m.fl.
Flora benyttes også som betegnelse for bøger, som beskriver planter systematisk og indeholder nøgler, der gør det muligt at bestemme de planter, som findes i et land eller på en egn. Herhjemme kendes f.eks. Rostrups Flora og Raunkjærs Flora, som sammen med billedfloraerne omtaler og beskriver samtlige vilde, danske planter. For de fleste vil det være lettest at bruge en farveflora. Her kan man uden særligt kendskab finde frem til de fleste planter ved hjælp af farvelagte tegninger eller farvefotografier.
Der findes et utal af floraer, dækkende alle egne af verden, men også specielle plantegrupper eller -familier. Mens en dansk flora over blomsterplanter omtaler 800-900 arter, findes der floraer, som er mere omfattende. Således omfatter Flora of West Africa ca. 8000 arter.
Botanikere fra hele Europa har siden 1965 arbejdet på en kortlægning af alle vildtvoksende planter i Europa, samlet i et værk ved navn Atlas Florae Europae.