Logo

Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning


Vriesia, en bromelierne, er ligesom de øvrige både særpræget og iøjnefaldende. Opkaldt efter en af det 19. århundredes hollandske botanikere, W.H. de Vriese, har arten sit hjemsted i Central- og Sydamerika. Der kendes nogle hundrede arter.


Næsten alle vriesier følger den normale bromeliamodel, ved at skulle have frisk vand stående i den tragtformede midte. Fra denne udgår en blomsterstand, i V. splendens' tilfælde med klart orange svøbblade. Sværdet dannes af svøbblade, der overlapper hinanden som tagsten, de åbner sig en smule, så de små blomster ses. Deres form minder nærmest om hummerkløer. Det er hele blomsterstanden, der giver planten navnet flammesværd. De rundkantede blade er kødede, mørkt grønne med mørkt brune farvebånd på tværs. Nogle arter dyrkes især for bladenes skyld, mens andre har spændende blomsterstande, som eventuelt deler sig som kandelabre. I naturen åbner de gulblomstrede sig om dagen, dem med hvide blomster om natten.


Som hos alle bromelier dør moderplanten efter blomstring, men sætter samtidig 1-2 eller måske 3 aflæggere, som kan bruges som nye planter. Man bør købe planten med blomsterstanden synlig, men end· nu ikke farvet. Køb aldrig en plante, der er så langt fremme, at blomsterne viser, at den ikke har langt igen.

 

Vriesia hører til bromelierne med smukke stribede eller marmorerede blade. Nogle producerer blomstersværd.

Billede øverst: Den almindeligste varietet Vriesia splendens.

 

Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

Vriesia fenestralis dyrkes mest på grund af bladene, og den kan sætte duftende blomster.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

Vriesia fosteriana.

 

STØRRELSE: Rosetten bliver ca. 30 cm høj og op mod 50 cm i bredden. Blomsterstanden når godt 50 cm i vejret. Jo større roset, des højere blomsterspir.

VÆKST: Aflæggere er 1-2 år om at nå blomstringsstørrelse.

BLOMSTRING: Blomstringen foregår mest om sommeren. Men, afhængigt af, hvornår planten blev sået eller pottet om, kan den komme i blomst på et andet tidspunkt.

DUFT: Ingen.

LYS: Bladenes mønstre og blomster­standens farve bliver kraftigst i godt lys. Undgå dog direkte middagssol.

TEMPERATUR: 18-21°C om vinteren. Om sommeren normal stuetemperatur, men helst aldrig over 28°C.

VANDING: Jorden bør altid være fugtig, hvilket medfører vanding 2-3 gange om ugen om sommeren, og 1-2 gange om ugen om vinteren. Også rosetten skal stå fuld af vand indtil blomsterstanden viser sig, for vander man derefter i rosetten, kan den rådne. Er temperaturen om vinteren lavere end ovenfor nævnt, må der ikke være vand i rosetten. Brug i øvrigt lunkent, kalkfrit vand.

GØDNING: Halv anbefalet dosis flydende gødning hver anden uge under bladenes vækst og blomsterstandens udvikling.

LUFTFUGTIGHED: De holder af fugtig luft, så stil dem på våde sten eller i en skjuler med våd spagnum.

RENGØRING: Tør bladene af med en fugtig klud hver 14. dag. Brug ikke bladglans.

STUELUFT: De er temmelig tolerante, men holder ikke af at stå for tæt ved varmekilder.

JORD: Spagnumholdig pottejord er bedst til Vriesia. Drænes effektivt.

OMPOTNING: Aflæggerne pottes om et par gange, før de når blomstringsstadiet.

BESKÆRING: Kun brune bladspidser skal fjernes; de kan forekomme, hvis planten har været for tør. Når sværdet har blomstret, skæres det bort.

FORMERING: Frøformering bør overlades til fagmanden, da frøet skal sås sterilt; men de kan dyrkes fra de aflæggere, moderplanten sætter, når den dør. De skal skæres forsigtigt fra, så rødderne ikke beskadiges, plantes i småpotter og stilles fugtigt og varm t (24°C) i 3 uger. Det kan gøres om sommeren, men først når aflæggerne er halvt så store som moderplanten.

LEVETID: Da de hører til bromelie-familien, har de en ganske bestemt livscyklus fra sideskud til blomstring og igen dannelse af aflæggere. Dette tidsrum er normalt 2-2½ år. Frøformerede planter kan være 10-15 år om at blomstre.

SELSKABSPLANTER: De holder af luftfugtighed mellem andre vækster, de trives og ser godt ud sammen med alle slags grønne planter.

LET / VANSKELIG: Som de fleste bromelier er de ikke vanskelige.

 

Vanding

Vriesia skal have vand både i jorden og midterrosetten. Brug lunkent vand.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

1. Hold ca. 2 cm vand i midtertragten. Tøm den og fyld op påny hver 3. uge, helst med regnvand.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

2. Føl på komposten. Er den tør, skal der vandes.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

3 Vand oppefra, helst med regnvand. Tøm underskålen efter 15 minutter.

 

Beskæring


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

Efter afblomstring fjernes blomstersværdet ved grunden.

 

Anbringelse på bark


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

1. Tag et smukt stykke bark, en gren eller lignende.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

2. Har stykket ikke en naturlig hulhed, kan der mejsles en, hvor planten skal sidde.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

3 Tag planten ud af potten med sin potteklump.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

4 Pak klumpen ind i fugtig hvidmos, som holdes på plads af fiskeline.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

5. Hold klumpen fast mod barkstykket og bind fast med tråd.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

6. Hæng stykket op på væggen, så planten sidder lodret. Hold tragten fyldt med vand. Vand klumpen og overbrus regelmæssigt.

 

Aflæggere

1. Selvom bladene dør ned, bør man beholde planten til aflæggerne er halvt så store som moderplanten.

Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

2. Tag sideskud med rødder fra moderplanten med en skarp kniv.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

3 Sideskuddene skal have dannet egne rødder, ellers vil de aldrig komme i gang.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

4. Pot aflæggerne i nye potter. Pres komposten sammen om dem. Gennemvand og stil dem ved 24°C.

 

Ompotning


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

1. En plante købt i blomst behøver ingen ompotning, men aflæggere må pottes om, når potten virker for lille. Gennemvand.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

2. Tilbered nummeret større potte med drænlag og fugtig, spagnumblandet kompost nr. 1. Drænet skal være perfekt.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

3. Hold potten med den ene hånd og støt klumpen med den anden. Bank potteranden, til planten løsner sig.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

4. Uden at beskadige rødderne fjernes noget af den gamle jord forsigtigt med en pind eller blyant.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

5. Stil planten på komposten i midten af den ny potte.


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

6. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder er dækkede. Pres jorden sammen og stil planten i skygge og uden vand et par dage. Det vil få rødderne til at søge ud i den friske kompost.

 

Hvad gik galt?


Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

1. Bladspidserne bliver brune og tørre. For tørt.

Øg vandingen og overbrus hver dag.

 

2. Blege blade med spind på undersiden. Rødt spind. Sprøjt med malathion og hæv luftfugtigheden.

Fluesmækker - flammesværd - Vriesia splendens - pasning

3. Rosetten dør. Sker normalt efter blomstring. Former dem fra de aflæggere, som snart vil bryde frem.

 

4. Blomsterstanden dannes, men rådner. For meget vand i tragten og planten står for køligt. I reglen uhelbredeligt. Tøm tragten, og stil planten noget lunere, hvis den ser ud til at rette sig.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (20 stemmer)
Siden er blevet set 10.252 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her