Stedsegrøn. Hjemmehørende i de sydlige Andesbjerge i Argentina og Chile, hvor den bliver godt 40 m høj. Kan ses i parker og botaniske samlinger på de Britiske øer. Ikke hårdfør i Danmark.
Bladene er blanke og mørkegrønne med sorte prikker.
Blomstring i maj; hanblomsterne har røde støvknapper.
Frugterne er 0,6 cm store og modner i oktober.
Barken er længe glat, men får med alderen spredte furer og skaller i flager.
Nothofagus betuloides med korte blade og tættere krone er hjemmehørende på Ildlandet og i det allersydligste Argentina og Chile. Ses også på de Britiske Øer og er plantet på Færøerne i de senere år.