Sortrust eller berberis-græsrust er en svampesygdom, der tidligere har gjort stor skade på vore kornarter, indtil det lykkedes at uskadeliggøre den ved at udrydde svampens mellemvært, almindelig berberis (Berberis vulgaris). Svampen Puccinia graminis har et meget kompliceret livsløb. idet den overvintrer som sorte vintersporer, der fremkommer på de angrebne græsser sidst på sommeren. Om foråret spirer hver af vintersporerne med fire såkaldte basidiesporer, der kun har spirernulighed på nyudsprungne blade af berberis. Svampen danner her et mycelium i bladet, hvorfra der udvikles hanlige og hunlige anlæg. Efter en befrugtning dannes på undersiden af bladene gullige rustskåle, og sporer herfra inficerer græsarter. Svampen gør specielt stor skade på hvede, idet høstudbytte og kvalitet nedsættes kraftigt. Kort efter infektionen bryder de brune sommersporer frem på bladene i lange striber. Disse sporer kan igen smitte hveden og forstærke skaden. Først senere på sommeren dannes de sorte vintersporer, der overvintrer, og kredsløbet er dermed slut.
Oprindelig blev der påvist nogle få smitteracer blandt sortrustsvampen, således at hvede, havre, rug og rapgræs kun kunne angribes af hver sin smitterace. Det ser ud til, at der siden er foregået en krydsning mellem svamperacerne, da de i dag overlapper hinanden. I det gamle Rom blev der afholdt offerfester for at formilde rustguderne, der blev gjort ansvarlige for rustangreb og misvækst.
I 1816 påviste lærer Schøler fra Hammel ved Århus, at det var muligt at overføre smitten fra berberis til rug. Berberis var almindelig anvendt som hækplante mellem haver og marker på det tidspunkt, da den p.gr. af tornene var en god hegnsplante; samtidig var de røde, C-vitaminholdige frugter en yndet spise. I den danske hegnslov fra 1869 blev det pålagt ejere af berberisplanter at fjerne disse, hvis de var årsag til angreb af sortrust på korn i nabolaget. Loven blev dog aldrig overholdt; men efter en række år med voldsomme sortrustangreb lykkedes det plantepatologen Emil Rostrup efter den såkaldte »berberisfejde« at få gennemført et lovforbud mod planten i 1903. Loven forbyder løvfældende berberis med undtagelse af Berberis aggregata, Berberis polyantha og Berberis thunbergii m.fl. Sortrust har siden været sjælden i Danmark; i 1951 var der dog et kraftigt angreb i de østlige egne. Det viste sig, at der var tale om fjernsmitte af sommersporer, som var kommet med vinden fra sydøst fra egne, hvor berberis ikke er udryddet.